Cookies

Vi bruger cookies for at kunne tilbyde en så god brugeroplevelse som muligt.

→ Privatlivspolitik

Danmarks 20 største velgørende organisationer – er størst det samme som bedst?

Mange af de organisationer, vi kender bedst, er ikke nødvendigvis dem, hvor din gave gør mest gavn.

24.11.2026

Hvert år giver danskerne store beløb til velgørenhed: Mere præcist 8,2 milliarder kroner i 2025. Det meste går til de organisationer, vi alle kender fra tv-indsamlinger, gadeindsamlere og reklamer. Det er godt, at så mange vil hjælpe. Men en stor indsamling og en stor effekt er ikke det samme.
Hvis målet er at hjælpe mest muligt, er det derfor ikke nok at vælge en velkendt organisation. Man skal spørge: Hvor er behovet størst? Hvor er det billigst at skabe en meningsfuld forandring? Og hvor robust er evidensgrundlaget for, at hjælpen virker?
De 20 største velgørende organisationer i Danmark.
Samlede indtægter i 2025 (alle indtægtskilder, ikke kun private donationer)
1Dansk Flygtningehjælp logoDansk Flygtningehjælp3,45 mia.
2Røde Kors logoRøde Kors2,195 mia.
3Folkekirkens Nødhjælp logoFolkekirkens Nødhjælp1,136 mia.
4Kræftens Bekæmpelse logoKræftens Bekæmpelse1,09 mia.
5Red Barnet logoRed Barnet639,5 mio.
6Plan Børnefonden logoPlan Børnefonden436,98 mio.
7UNICEF Danmark logoUNICEF Danmark348,9 mio.
8Ældre Sagen logoÆldre Sagen331,4 mio.
9Oxfam Danmark logoOxfam Danmark324,7 mio.
10SOS Børnebyerne logoSOS Børnebyerne320,0 mio.
11Læger uden Grænser logoLæger uden Grænser298,4 mio.
12Mellemfolkeligt Samvirke logoMellemfolkeligt Samvirke269,4 mio.
13Børns Vilkår logoBørns Vilkår234,1 mio.
14Hjerteforeningen logoHjerteforeningen207,6 mio.
15CARE Danmark logoCARE Danmark164,3 mio.
16WWF logoWWF*157,1 mio.
17Dansk Folkehjælp logoDansk Folkehjælp129,5 mio.
18Børnecancerfonden logoBørnecancerfonden101,9 mio.
19Danmission logoDanmission98,5 mio.
20Danske Hospitalsklovne logoDanske Hospitalsklovne95,3 mio.
Listen viser organisationernes størrelse – ikke en vurdering af kvaliteten af deres arbejde. Bjælkerne viser indtægterne i forhold til den største organisation.

Kendte organisationer er ikke det samme som effektive organisationer.

Ranglister over de organisationer, der modtager flest donationer, er i bund og grund ranglister over kendskabsgrad og indsamlingsevne. Toppen er fyldt med organisationer med store kommunikationsbudgetter, langvarige mediepartnerskaber, store frivillignetværk og en lang historik.
Det siger dog ikke noget om, hvad der sker med hver krone, når den er indsamlet. To organisationer kan indsamle det samme beløb og alligevel skabe 100 eller 1000 gange forskellige effekter i verden. Hvis man vælger blandt de store, kendte navne uden at kigge nærmere på effekten, kan man derfor gå glip af meget af sin gaves potentiale.
Uafhængige evaluatorer, der sammenligner organisationers effekt, kommer typisk frem til, at mange store, kendte organisationer ikke lever op til deres kriterier. Der er især to grunde til, at det kan være svært at vurdere store organisationers effekt pr. krone:
  • De ineffektive programmer sænker gennemsnittet for hele organisationen: Mange store organisationer driver mange forskellige typer programmer på samme tid, fra akut nødhjælp til langsigtet udvikling og fortalervirksomhed – uden en eksplicit prioritering. Forskere bag The World Happiness Report 2025 ↗ kategoriserer denne type organisationer med begrebet MANGO (Multi-Armed NGO) og viser, at sådanne strukturer i sagens natur ikke kan hævde, at de koncentrerer deres ressourcer dér, hvor gevinsten pr. krone er højest.
  • Manglende brug af data: Mange af de store organisationers indsatser kunne evalueres grundigt. Metoderne og værktøjerne findes: Indsatser kan fx sammenlignes på, hvad det koster at skabe en QALY (et leveår i fuld kropslig sundhed) eller en WELLBY (et leveår i fuld trivsel), eller hvad det koster at redde et barns liv. Men mange organisationer vælger at kommunikere om aktivitetsindikatorer (antal medlemmer, antal indsatslande, antal programmer) frem for effektivitetsindikatorer, hvilket gør det svært at måle deres konkrete effekt på verden ↗.

Fem finansieringskilder, der finansierer de store organisationer.

Store organisationer har kompleks finansiering – og din private donation er ofte en lille del af helheden.
Når man taler om en organisations budget, samler man i virkeligheden flere vidt forskellige pengestrømme. Her er de mest almindelige finansieringskilder, og forholdet mellem dem varierer enormt fra organisation til organisation.
1
Private donationer.

Penge, som enkeltpersoner frivilligt giver: enkeltstående gaver, faste bidrag og årlige donationer.

2
Arv og testamentariske gaver.

Overdragelser af formue, når en person tilgodeser en eller flere organisationer i sit testamente. Det er en stor post for nogle af de organisationer, der lever af private givere.

3
Virksomheder og fonde.

Giver penge via donationer, sponsorater og partnerskaber. Det indgår ofte i regnskabet uden at blive udskilt som en selvstændig post.

4
Offentlige tilskud og institutionelle midler.

Kontrakter og aftaler med staten og internationale organisationer: Udenrigsministeriet (Danida), EU, FN og andre institutionelle donorer.

5
Egne aktiviteter og salg.

Indtægter, som hverken er donationer eller offentlige bidrag: genbrugsbutikker, salg og webshop, kontingenter og andre indtægtsskabende aktiviteter, fx lotterier.

Hvor kommer pengene fra?
Indtægter fordelt på kilder hos fem store danske organisationer (2025)
Danske offentlige midlerInternationale og andre institutionerPrivate donationer, fonde og arvGenbrug og egne aktiviteterØvrige eller ikke specificeret
Dansk FlygtningehjælpSamlede indtægter: 3.451 mio. kr.
Øremærkede offentlige og private midler – over 90 % af alle indtægter kommer fra institutionelle donorer som ECHO, Danida og BHA (USA): 3.331 mio. kr. (97 %)
Umærkede private midler: 79 mio. kr. (2 %)
Egne aktiviteter: 41 mio. kr. (1 %)
Røde KorsSamlede indtægter: 2.195 mio. kr.
Udenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen m.fl.: 1.074 mio. kr. (49 %)
Internationale institutioner (bl.a. EU): 251 mio. kr. (11 %)
Indsamlede private midler: 503 mio. kr. (23 %)
Genbrug: 325 mio. kr. (15 %)
Andre aktiviteter: 42 mio. kr. (2 %)
Folkekirkens NødhjælpSamlede indtægter: 1.136,3 mio. kr.
Danida: 304,3 mio. kr. (27 %)
EU, FN, USA og andre institutioner: 605,5 mio. kr. (53 %)
Private, fonde, arv og indsamlinger: 172,5 mio. kr. (15 %)
Genbrugs- og Wefood-butikker: 40 mio. kr. (4 %)
Andre indtægter: 14 mio. kr. (1 %)
Oxfam DanmarkSamlede indtægter: 324,7 mio. kr.
Danida: 136,5 mio. kr. (42 %)
Andre institutionelle donorer: 165,9 mio. kr. (51 %)
Private indsamlinger: 20,5 mio. kr. (6 %)
Andre driftsindtægter: 1,8 mio. kr. (1 %)
CARE DanmarkSamlede indtægter: 164,3 mio. kr.
Danida: 97,5 mio. kr. (59 %)
EU: 1,2 mio. kr. (1 %)
Private, fonde og virksomheder: 23,8 mio. kr. (14 %)
Andre indtægter: 1,8 mio. kr. (1 %)
Øvrige offentlige og periodiserede midler samt administrationsbidrag: 40,1 mio. kr. (24 %)
Kilde: organisationernes årsrapporter for 2025 (klik på navnet). Andele er beregnet af Giv Effektivt ud fra de oplyste tal og er afrundede. Dansk Flygtningehjælps årsrapport skelner ikke mellem offentlige og private øremærkede midler, men oplyser, at institutionelle donorer står for over 90 % af indtægterne.

At offentlige midler og andre indtægtskilder fylder en stor del af flere organisationers samlede finansiering gør ikke private donationer ligegyldige. Private donationer kan være afgørende for fleksibilitet, beredskab og indsatsområder, som institutionelle donorer ikke finansierer. Men det betyder, at man som privat bidragsyder ikke kan være sikker på, at en stor organisation automatisk kan anvende mere finansiering på en effektiv måde (det kalder vi “room for funding”).

Fire vigtige parametre for bedre at forstå, hvad der har indflydelse på en organisations effektivitet.

Når vi ved, hvor pengene kommer fra, er det næste spørgsmål: Hvad afgør, om den næste krone gør en stor eller lille forskel? Her er fire parametre, der hjælper dig med at se forbi navn og omdømme.

1. Lave administrationsomkostninger er en vildledende målestok.

En udbredt tommelfingerregel er, at jo mindre en organisation bruger på administration, desto bedre er den. Det er sjældent rigtigt.
En organisation, der bruger 5 % på administration, men finansierer programmer med lav effekt, skaber mindre gavn i verden end en organisation, der bruger 20 % og finansierer programmer med meget høj effekt. De omkostninger, vi kalder “overhead” (indirekte omkostninger), dækker ofte netop det, der gør en organisation god, herunder monitorering og evaluering af effekt, uddannelse af medarbejdere, opfølgning hos modtagerne og dataindsamling. Sparer man disse aktiviteter væk, ser regnskabet pænt ud, men hver krone gør mindre gavn.
Lav administration ≠ stor effekt.
Et forenklet, illustrativt eksempel
Organisation A
Pænt regnskab, men programmer med svag dokumentation
Administration
5 %
Pris for at redde ét liv
300.000 kr.
Organisation B
Højere overhead, men veldokumenterede programmer og løbende evaluering
Administration
20 %
Pris for at redde ét liv
30.000 kr.
Med 1 mio. kr. kan …
Organisation A redde ca.
3 liv
Organisation B redde ca.
33 liv
Organisationen med fire gange så høj administrationsprocent redder ti gange så mange liv for de samme penge.
Tallene er illustrative. Til sammenligning vurderer GiveWell, at de mest omkostningseffektive organisationer kan redde et liv for nogle tusinde dollars – typisk omkring 20.000–40.000 kr.

Spørgsmålet bør derfor ikke være “Hvor meget går til administration?”, men “Hvor meget godt skaber organisationen for hver krone, den modtager?”
Læs mere i vores dybdegående blogindlæg om emnet: Mål velgørenhed på effekt – ikke administration.

2. Loven om aftagende udbytte: Den næste krone gør mest gavn, hvor der er størst behov eller færrest midler i forvejen.

Jo flere penge et område allerede får, jo mindre forskel gør den næste krone. Ekstra midler gør derfor typisk mest gavn på områder, der er underfinansierede i forhold til, hvor store problemerne er.
Kræftområdet er et godt eksempel. Det er et af de bedst finansierede områder i dansk velgørenhed. Kræftens Bekæmpelse havde i 2025 indtægter på over 1 mia. kr. og brugte 515,9 mio. kr. på forskning alene ↗. Oveni kommer midler fra staten, fonde, industrien og andre organisationer. Selve kræftbehandlingen er dyr og betales først og fremmest af det offentlige: Et års behandling med immunterapi kan koste omkring 500.000 kr. pr. patient til listepris ↗, og regionerne brugte i 2025 mere end 6 mia. kr. på kræft- og immunologisk medicin ↗. Private donationer går derfor primært til forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Her er 500 kr. en dråbe i havet.
Det betyder ikke, at donationer til kræftsagen er værdiløse. Men vil man have mest mulig effekt, bør man spørge, hvor ens egen donation gør den største forskel. Donerer man fx 500 kr. til uddeling af malariamedicin, kan man forebygge, at 10 børn rammes af malaria en hel sæson. Her er donationen ikke en dråbe i havet. Den giver forebyggende medicin til 10 børn, der ellers ikke ville have fået den.
Hvad gør 500 kr.?
Den samme gave på to meget forskellige områder
Kræftsagen i Danmark
En dråbe i havet
–515,9 mio. kr. til forskning fra Kræftens Bekæmpelse alene i 2025
–Over 6 mia. kr. brugte regionerne på kræft- og immunologisk medicin i 2025
–Ca. 500.000 kr. pr. patient for ét års immunterapi (listepris)
Forebyggende malariamedicin
10 børn beskyttet
500 kr. kan give forebyggende malariamedicin til 10 børn i en hel malariasæson – børn, der ellers ikke ville have fået den.

3. Købekraft: Dine penge rækker længere i de fattigste lande.

Hvad en krone reelt kan købe, afhænger af, hvor den bruges. De fleste er enige om, at ethvert menneskeliv har samme værdi, uanset hvor man er født. Men priser og lønninger er langt lavere i verdens fattigste lande. For eksempel er Burundis BNP pr. indbygger kun omkring 0,4 % af Danmarks, og Malawis er omkring 0,8 %.
BNP pr. indbygger sammenlignet med Danmark.
Jo lavere priser og lønninger, desto længere rækker hver krone
Danmark
100 %
Malawi
ca. 0,8 %
Burundi
ca. 0,4 %
Bjælkerne er i samme målestok. Burundis BNP pr. indbygger er omkring en 250-del af Danmarks.

Med en almindelig dansk indkomst er man typisk blandt verdens 1–5 % rigeste mennesker (se, hvor rig du er). Derfor kan den samme krone gøre langt mere for et menneske i et af verdens fattigste lande end i et velfærdssamfund som Danmark.
Sammen med loven om aftagende udbytte forklarer købekraften, hvorfor en krone til malariabekæmpelse i Afrika kan gøre langt mere gavn end en krone til kræftbekæmpelse i et velfærdsland, hvor staten i forvejen betaler for de vigtigste sundhedsydelser.

4. Forebyggende hjælp er ofte billigere end reaktiv hjælp.

Katastrofer optager ofte spaltepladsen i medierne, hvilket skaber øget opmærksomhed på problemet og en øget villighed til at hjælpe blandt befolkningen. Derfor modtager store nødhjælpsorganisationer som Røde Kors og Læger uden Grænser mange donationer, når en krise rammer. Det er forståeligt, og der er brug for nødhjælp.
Akut hjælp i krigs- og katastrofeområder er dog ofte dyr og usikker. Infrastrukturen kan være ødelagt, adgangen kan være blokeret, og meget kan gå galt undervejs. I Gaza var grænsen i lange perioder lukket for nødhjælpsorganisationerne, og millioner af nødhjælpskroner kunne ikke bruges. Velorganiserede og veldokumenterede indsatser i stabile omgivelser kan typisk nå langt flere mennesker pr. krone. Generelt er forebyggelse og tidlig indsats ofte mere omkostningseffektivt end hjælp efter katastrofen (læs fx William MacAskills bog Doing Good Better).
For at give et konkret eksempel kan 395 kr. doneret til Folkekirkens Nødhjælp give en katastrofepakke, der ifølge organisationen hjælper én familie. For det samme beløb kan Against Malaria Foundation uddele cirka 11 myggenet. De koster omkring 35 kr. stykket inklusive levering, og hvert net beskytter typisk to personer i flere år. Og behovet for myggenet er gigantisk: Ifølge WHO var der 282 millioner malariatilfælde i 2024, hvilket førte til 608.000 dødsfald – de fleste af dem blandt børn under fem år.
Det betyder ikke, at man ikke bør støtte nødhjælpsarbejde. Men vi mener, det er værd at kende til disse fire parametre og overveje, hvordan man helst vil bidrage.
395 kr. – to måder at hjælpe på.
Akut nødhjælp
1 familie
En katastrofepakke fra Folkekirkens Nødhjælp, som ifølge organisationen hjælper én familie.
Forebyggelse
ca. 22 personer
Ca. 11 myggenet fra Against Malaria Foundation à ca. 35 kr. inkl. levering. Hvert net beskytter typisk to personer i flere år.
282 mio.
malariatilfælde i verden i 2024
608.000
dødsfald som følge af malaria
Flest
af de døde er børn under fem år
Kilde: WHO, World Malaria Report. Beløbene er afrundede eksempler.

Tre trin til at give med størst mulig effekt.

Du behøver ikke selv at regne på alt det ovenstående. Med tre enkle trin kan du sikre, at din gave gør stor forskel.
1Vælg et støtteområde
Fokusér på et område, hvor problemet er stort, underfinansieret og kan løses billigt.
2Støt dig til evaluatorer
Lad uafhængige eksperter sammenligne organisationerne for dig.
3Vælg din fordeling
Brug smart fordeling, eller fordel selv beløbet mellem de anbefalede organisationer.

Trin 1: Vælg et prioriteret støtteområde.

Ikke alle støtteområder har samme forhold mellem omkostninger og effekt. Her er fire områder, der både er underfinansierede i forhold til problemernes størrelse, og hvor effekten pr. krone er veldokumenteret. Hos Giv Effektivt kan du lige nu donere til effektive tiltag inden for global sundhed og dyrevelfærd.
Fire underfinansierede områder med høj effekt pr. krone.
01
Global sundhed
Målrettede indsatser i lavindkomstlande, fx malariabekæmpelse, A-vitamintilskud, vaccination og støtte til børns ernæring.
02
Dyrevelfærd
Industrielt dyrehold i Europa og USA, hvor hundredvis af millioner dyr lever under forhold, der påfører dem stor lidelse.
03
Klimaforandringer
Nedbringelse af udledningerne i de mest udledende sektorer som energi, tung industri og transport.
Se evaluatorerne nedenfor ↓
04
Katastrofale risici
Forebyggelse af fx pandemier, spredning af atomvåben og risici fra kunstig intelligens.
Se evaluatorerne nedenfor ↓

Trin 2: Støt dig til uafhængige evaluatorer.

Når man har valgt en sag, er det et teknisk krævende arbejde at sammenligne organisationer. Men det arbejde er allerede gjort. Flere specialiserede organisationer og forskningsinstitutioner bruger tusindvis af timer på det hvert år og offentliggør deres anbefalinger gratis.
Uafhængige evaluatorer fordelt på område.
Evaluatorerne er uafhængige af de organisationer, de anbefaler. Deres metoder er offentlige, og anbefalingerne opdateres løbende.

Evaluatorerne er uafhængige af de organisationer, de anbefaler, deres metoder er offentlige, og de opdaterer løbende deres anbefalinger. Hvis en organisation bliver mindre effektiv, eller hvis den ikke længere kan bruge flere penge fornuftigt, forsvinder den fra anbefalingerne. Læs mere om vores metode.

Trin 3: Vælg din fordeling.

Når du kender de anbefalede organisationer, skal du beslutte, hvordan din gave fordeles. Hos Giv Effektivt kan du gøre det på to måder:
Nemmest
Smart fordeling
Vi fordeler din donation mellem de anbefalede organisationer ud fra evaluatorernes seneste anbefalinger. Du behøver ikke selv at følge med i, hvor behovet er størst.
Læs om smart fordeling →
Fuld kontrol
Vælg selv
Du fordeler selv beløbet mellem de anbefalede organisationer, du helst vil støtte.

Uanset hvad du vælger, går hele din donation til det gode formål, fordi vi tager 0 % i administration. Giver du fast hver måned, kan du altid ændre beløb, formål eller dato på Min side.
Du kan få fradrag for gaver op til 20.000 kr. i 2026. Det giver ca. 5.200 kr. tilbage i skat. Du skal bare oplyse dit CPR-nummer i donationsformularen, så indberetter vi automatisk dine donationer til Skattestyrelsen. Vil du give mere, kan du med et gavebrev få fradrag for op til 15 % af din indkomst.

Så hvor skal du starte?

Du behøver ikke at blive ekspert i effektevaluering. Hvis du kun gør én ting, så vælg et støtteområde, der ligger dig på hjerte. Støt derefter de organisationer, som uafhængige evaluatorer anbefaler inden for den sag – og glæd dig over, at dit bidrag beviseligt gør en positiv forskel.
Hvis du vil bruge Giv Effektivt kan du se vores nuværende anbefalinger nedenfor.
Det anbefaler vi lige nu.
Udvalgt på baggrund af uafhængige evaluatorers anbefalinger. Du kan støtte dem alle via Giv Effektivt – uden administrationsgebyr.
Global sundhed og fattigdomSe området →
MalariamedicinMalaria ConsortiumForebyggende malariamedicin til børn i højsæsonen.50 kr. beskytter et barn mod malaria i en hel sæson.Læs mere →MyggenetAgainst Malaria FoundationMyggenet, der beskytter hele familier mod malaria om natten.35 kr. beskytter en lille familie i et par år.Læs mere →BørnevaccinerNew IncentivesSmå økonomiske belønninger, der får flere forældre i Nigeria til at vaccinere deres børn.130 kr. sikrer, at et barn kommer med i vaccinationsprogrammet.Læs mere →A-vitamintilskudHelen Keller IntlA-vitamintilskud til børn under fem år, der mindsker børnedødeligheden markant.70 kr. dækker A-vitaminbehovet for en hel barndom.Læs mere →KontantoverførslerGiveDirectlyKontante pengeoverførsler direkte til nogle af verdens fattigste familier.Læs mere →
Dyrevelfærd og fødevareomstillingSe området →
Usikker på, hvad du skal vælge?Med smart fordeling fordeler vi din donation efter evaluatorernes seneste anbefalinger.→

Velgørenhed i Verdensklasse.

Skab maksimal effekt med dine donationer.