Smart fordeling - altid opdateret og aktuel.
GiveWell er en uafhængig velgørenhedsevaluator, der hvert år bruger over 60.000 timer på at forske i, hvor donationer kan redde eller forbedre flest liv per krone.
for at sikre, at pengene går til det velgørende formål, der bedst kan bruge dem lige nu, ud fra den nyeste viden om aktuelle behov og muligheder.Baseret på verdensklasse velgørenhedsforskning.
GiveWells Top Charities Fund repræsenterer de velgørenhedsorganisationer, de har fundet, som de mener er de absolut bedste – baseret på over 60.000 timers forskning hvert år.
(som lige nu er identiske med Giv Effektivts topliste) repræsenterer de donationsmuligheder, der kan forventes at give den allerstørste marginale effekt.Hvordan prioriterer GiveWell, når de tildeler midler fra deres Top Charities Fund?
1
Behov for finansiering
Hvor meget ekstra finansiering de bedste velgørenhedsorganisationer har brug for, varierer ofte over tid, og nogle gange er det ikke flere penge, der står i vejen for mere aktivitet. Dette er noget, GiveWell løbende vurderer. Organisationernes planer og behov ændrer sig af forskellige årsager, for eksempel i form af en mulighed for at skalere op tidligere end forventet, en chance for at arbejde i et nyt land eller ændringer i donationer fra andre kilder.
2
Kontrafaktisk vurdering
Teamet, der arbejder med tildelinger til deres "top charities", vurderer, hvad de tror vil ske, hvis de ikke støtter organisationen - hvilket vi kalder den "kontrafaktiske effekt". Vil andre aktører støtte dem alligevel, eller vil organisationen blive forhindret i at udføre noget, som ville have haft stor positiv effekt? Hvis det sidste er tilfældet, vælger GiveWell at finansiere organisationen.
3
Finpudsning af forståelsen
GiveWell arbejder derefter på at finpudse deres forståelse af organisationernes finansieringsbehov. De beder også eksterne eksperter om deres vurdering af de organisationer, de anbefaler — for eksempel myndigheder, store donorer og andre, der er involveret i gennemførelsen af projekterne.
4
Analyse af omkostningseffektivitet
GiveWell foretager deres analyser og sammenligner ethvert projekt, de overvejer at støtte. Omkostningseffektivitet er den største enkeltfaktor, der afgører, hvilke formål, der skal prioriteres. Hver organisation kan have flere relevante projekter. De tager også hensyn til, hvor presserende finansieringen er, og hvor gennemsigtig anvendelsen af midlerne er.
5
Prioriteret liste
Baseret på alt dette opstiller GiveWell en prioriteret liste over de projekter, de overvejer at støtte, og hvilke finansieringsbehov, de har. Derefter starter de fra toppen og beregner, hvilke af projekterne, de har midler til at støtte i dette kvartal. Nogle gange betyder det, at hele tildelingen i et kvartal går til én enkelt organisation, og andre gange fordeles midlerne mellem flere forskellige.
6
Kvalitetssikring
For hver tildeling skriver teamet, der er ansvarligt for GiveWells top charities, en anbefaling med argumenter for og imod de organisationer, de anbefaler som modtagere. Denne anbefaling gennemgår flere interne runder i GiveWell for kvalitetssikring, før deres CEO og bestyrelse træffer en endelig beslutning om at yde støtte fra fonden.
“Tidligere i år fik vi at vide, at New Incentives - som giver økonomiske belønninger til forældre, der lader deres spædbørn vaccinere - formåede at skalere deres program op dobbelt så hurtigt som forventet. De havde derfor brug for flere penge end antaget for at kunne fortsætte med at vokse.”

Grace Hultquist
Seniorrådgiver i GiveWell
Effekten af tildelingerne fra GiveWells Top Charities Fund