Cookies

Vi bruger cookies for at kunne tilbyde en så god brugeroplevelse som muligt.

→ Privatlivspolitik

Hvorfor give effektivt?

Dine donationer kan ofte udrette markant mere.

Lyt til foredraget "the science of supercharging your donations" for at blive klogere på, hvorfor forskellene på, hvad velgørenhedskroner udretter, kan være så store, og hvordan du kan maksimere effekten af dine donationer markant - ikke ved at give mere, men ved at give klogere.
At skabe 10x større effekt uden ekstra omkostninger svarer til:
→ At få 9 andre til at donere samme beløb.
→ At tilføje et nul til det beløb, du donerer.
Du kan læse mere om velgørenhedsforskningen på vores → blog.

Der er større forskel på velgørenhed, end de fleste tror.

En stor undersøgelse publiceret i Judgment and Decision Making11.Caviola, Lucius et al. (2020) "Donors vastly underestimate differences in charities’ effectiveness", Judgment and Decision Making, vol. 14, no. 4, s. 509-516 viste, at en typisk donor (målt ved medianen) tror, at den mest effektive velgørenhedsorganisation kun er omkring 1,5 gange mere effektiv end en gennemsnitlig. Selv Oxford-studerende vurderede forskellen til kun ca. 2 gange. Til sammenligning mente effektive altruister, at den bedste organisation er omkring 50 gange mere effektiv, mens eksperter anslog forskellen til 100 gange mere effektiv.
Eksperternes vurdering synes at være tættest på den virkelighed, forskningen peger på - nemlig at de bedste indsatser kan redde eller forbedre liv op til hundrede gange mere effektivt per krone. Læs f.eks. denne uddybende artikel fra 2025 om forskellene i omkostningseffektivitet mellem velgørende tiltag inden for global sundhedsfremme.
I 2024 undersøgte vi selv sagen og adspurgte en række tilfældige mennesker i Århus, hvor stor forskel, de troede, at der var mellem den bedste velgørenhedsorganisation og den næste.
Du kan selv se, hvad Århusianerne svarede i videoen nedenfor:
Image

Psykologiske barrierer mod at give effektivt.

Hvorfor er det ikke mere almindeligt at give effektivt?
Forskning peger på, at vores empati ikke er udviklet til at tackle globale udfordringer og at vores hjerner ikke er bygget til at vurdere effekt nøgternt. Vi bliver f.eks. påvirket af:
  • The identifiable victim effect:
    Denne bias ↗ blev allerede anerkendt videnskabeligt i 1990’erne og henviser til, at vi har større tendens til at føle empati - og tage handling - når tragedien handler om et specifikt og identificerbart offer, sammenlignet med når ofrene er en større, mere diffus gruppe mennesker.
  • Parokialisme (lokal-fordelsbias):
    Vi har en tendens til at foretrække at hjælpe mennesker tæt på os – geografisk, kulturelt eller følelsesmæssigt – frem for fremmede langt væk.
  • Nutids-fiksering (præsentisme):
    Vi fokuserer instinktivt på mennesker, der lever nu, frem for dem der lever i fremtiden.
  • Artsbias (speciesisme):
    Vi prioriterer ofte mennesker over dyr - også selvom vi kunne hjælpe mange flere dyr langt mere effektivt.11.Stefan Schubert og Lucius Caviola. (2022) "Effective Altruism and the Human Mind: The clash between impact and intuition.", Oxford University Press.
Generelt har vi tendens til at give baseret på vores følelser frem for, hvad der virker bedst ifølge forskningen. Men når vi kombinerer empati med evidens, kan vi redde og forbedre langt flere liv. Derfor giver det mening at spørge sig selv: Hvad hvis jeg kan hjælpe 100 gange flere - ikke nødvendigvis ved at give flere penge, men ved at give mere effektivt?

Danmarks problemer er ofte meget dyre.

Det er generelt meget mere effektivt at hjælpe mennesker i fattige lande, end i rige lande.
Mennesker, der lever i ekstrem fattigdom mangler basale fornødenheder – vitaminer, myggenet og medicin – som nemt og billigt kan løse alvorlige problemer. Modsat er de problemer, vi har i Danmark ofte meget dyre og typisk mere komplekse at løse.

Sundhed skaber bedre vilkår for alle.

De fleste effektive (humanistiske) velgørenhedstiltag fokuserer på sundhedsfremme. Dette skyldes, at et godt helbred har en markant indflydelse på menneskers fremtidige uddannelsesniveau, arbejdsevne, indkomst og generelle trivsel.

Læs mere: