Kort fortalt kan to forhold forklare, hvorfor de mest effektive indsatser kan udrette så meget mere end gennemsnittet: 1. Dine penge rækker længere i de fattigste lande. De fleste er enige i, at ethvert menneskeliv har lige stor værdi — uanset hvor de er født i verden. Men velstanden er meget lavere i de fattigste lande. Burundis BNP pr. indbygger er f.eks. kun omkring 0,4% af Danmarks, og Malawis BNP pr. indbygger er kun omkring 0,8% af Danmarks. Med en almindelig dansk indkomst, er man typisk blandt verdens top 1-5% rigeste mennesker målt på indkomst og netop derfor kan den samme krone gøre langt mere for et menneske i et af verdens fattigste lande, end i et rigt velfærdsland som Danmark. Denne forskel i købekraft betyder f.eks., at man for 14 kr. kan dække et barns A-vitaminbehov i et helt år eller for 35 kr. kan beskytte en familie mod malaria med et myggenet. Begge indsatser redder ofte liv og forbedrer under alle omstændigheder barnets hverdag markant — og er ikke længere nødvendige i lande som Danmark. 2. Nogle indsatser løser specifikke problemer langt billigere og mere effektivt end andre. Det er ikke altid intuitivt, hvilke løsninger, der virker bedst til at løse et specifikt problem. Det er blandt andet derfor, at det giver så god mening at bruge forskningsmetoder som lodtrækningsforsøg til at måle effektforskelle blandt forskellige typer tiltag. F.eks. har forskningsinstituttet J-PAL undersøgt, hvilke indsatser der er mest effektive til at øge skolegang i lav- og mellemindkomstlande, baseret på 31 randomiserede studier fra 20 forskellige lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Studiet viste, at sundhedstiltag, der forbedrer sundheden blandt skolebørn, er blandt de mest effektive måder at øge skolegang på: 700 kr. brugt på gratis skoleuniformer gav 0,09 ekstra skoleår, og 700 kr. brugt på legater gav 0,15 ekstra skoleår. Men brugt på billige behandlinger mod børneorm gav de samme 700 kr. hele 11,9 ekstra skoleår — over 100 gange så stor en effekt pr krone. For et sygt barn hjælper hverken uniformer eller legater, hvis sygdommen forhindrer barnet i overhovedet at komme i skole. Kilde: https://www.povertyactionlab.org/policy-insight/reducing-costs-increase-school-participation

Mange af de bedste interventioner til at fremme sundhed og bekæmpe fattigdom globalt er bakket op af evidens af højeste kvalitet: Metaanalyser og randomiserede forsøg (Engelsk: randomized controlled trials). Tre økonomer, Esther Duflo, Abhijit Banerjee og Michael Kremer, blev endda tildelt Nobelprisen i økonomi i 2019 for deres forskning i, hvilke tilgange til udviklingssamarbejde, der reelt virker. Baseret på deres forskning og en lang række andre uafhængige studier evaluerer anerkendte forskningsinstitutioner løbende velgørenhedsorganisationer og de indsatser, de implementerer. Vores primære samarbejdspartner er GiveWell, der er førende på området inden for sundhed og fattigdom — og deres anbefalinger er udgangspunktet for de velgørenhedstiltag, du kan støtte på giveffektivt.dk.

Der er primært to foranstaltninger, der sikrer, at bevillingerne bliver brugt efter hensigten og skaber den ønskede effekt: 1. Juridiske aftaler: Vi indgår juridiske aftaler med de organisationer, vi giver bevillinger til. Aftalerne forpligter organisationen til at bruge pengene på præcis de projekter, vi beder dem om, og til at rapportere tilbage til os om, hvordan bevillingen er blevet brugt. Ved brud på aftalen kan vi kræve pengene tilbage — hvilket heldigvis aldrig er sket. Se et eksempel på vores aftale med Helen Keller Intl. 2. Forskningspartnere: Vores forskningspartnere har grundigt evalueret de organisationer, vi finansierer, og indhenter løbende programdata fra dem for at følge op på deres arbejde. Hvis opfølgningen viser, at en organisation ikke længere lever op til vores krav om høj omkostningseffektivitet, stopper vi vores støtte og allokerer pengene til mere effektive indsatser.

GiveWell er en international velgørenhedsevaluator, grundlagt i 2007 af to tidligere hedgefond-analytikere, Holden Karnofsky og Elie Hassenfeld, der ønskede at bruge den samme grundighed, de kendte fra finansverdenen, til at finde ud af, hvilke velgørenhedsorganisationer der reelt gør mest gavn for pengene. De forsker indgående i effektiviteten af etablerede velgørenhedsprojekter - typisk sundhedsfremmende og fattigdomsbekæmpende tiltag som malarianet, ormebehandling og A-vitamintilskud - og anbefaler kun de organisationer, der kan dokumentere en stærk, evidensbaseret effekt. Ud over forskningen indsamler GiveWell også penge og videreformidler dem direkte til de mest effektive tiltag. Vi har grundigt evalueret GiveWells arbejde og mener, at de er blandt de dygtigste i verden til at evaluere velgørenhedsprojekter inden for sundhed og fattigdom. Derfor har vi valgt dem som samarbejdspartner.

Spørgsmålet bygger på en antagelse, der er værd at udfordre: at et liv i fattigdom ikke er værd at leve. Det er sjældent den oplevelse, mennesker i ekstrem fattigdom selv har. Ligesom os har de familier, de elsker, drømme, de forfølger, og glæder, der ikke kun afhænger af indkomst. Fattigdom gør livet hårdere - det gør det ikke meningsløst. Det samme gælder forældrene og familien omkring barnet. At miste et barn er en af de mest smertefulde og traumatiske oplevelser, et menneske kan have - uanset hvem man er, eller hvor i verden man bor. En mor eller far i Malawi eller Etiopien sørger ikke mindre over deres barn, end forældre i Danmark ville gøre. Den sorg bliver ikke mindre af, at barnet blev født i fattigdom. Der er heller ikke tale om et valg mellem "et godt liv" og "intet liv". Det er et valg mellem, at et barn får muligheden for at leve sit liv, eller at det slet ikke får chancen. Næsten ingen mennesker, uanset hvor svære deres vilkår er, ville vælge ikke at eksistere frem for at leve - og det gælder i høj grad de forældre, der kæmper hårdest for deres børns overlevelse. Samtidig er det ikke rigtigt, at et reddet barn er "dømt" til et liv i fattigdom. Mange af de samme interventioner, der forebygger død - som malarianet, ormebehandling og A-vitamintilskud - har vist sig også at forbedre uddannelse, indkomst og social mobilitet senere i livet. At redde et barns liv er derfor ofte et skridt i retning af at bryde fattigdommens onde cirkel, ikke bare forlænge den. Og endelig: verden bliver rigere. Ekstrem fattigdom er faldet markant de seneste årtier, og de børn, vi redder i dag, vokser i gennemsnit op i en verden med flere muligheder, end deres forældre havde.

Det er en forståelig indvending - det er naturligt at bekymre sig mest om dem, der er tættest på os, og Danmark har bestemt også mennesker, der har det svært. Men spørgsmålet handler i bund og grund om, hvor den samme krone gør størst forskel, og her er forskellen enorm. Danmark har et af verdens mest omfattende velfærdssystemer: gratis sundhedsvæsen, gratis uddannelse, kontanthjælp, boligstøtte og en lang række andre sikkerhedsnet, som de færreste andre lande i verden har. Selv de mest udsatte danskere har adgang til akut lægehjælp, mad og et sted at bo på en helt anden måde end de fattigste mennesker globalt. Til sammenligning lever omkring en milliard mennesker i verden i dag for under 30 kr. om dagen, og manglen på selv de mest basale ting - rent drikkevand, myggenet, simple vitamintilskud - koster millioner af børn livet hvert år. Det betyder ikke, at udsathed i Danmark ikke er reel eller ikke fortjener opmærksomhed - det gør den. Men fordi Danmark allerede har et stærkt offentligt system til at håndtere det, vil en ekstra krone typisk gøre langt mindre for en udsat dansker, end den samme krone ville gøre for et barn, der kan reddes fra malaria eller underernæring for få hundrede kroner. Det er ikke et spørgsmål om, hvis liv der betyder mest - det er et spørgsmål om, hvor den samme indsats redder flest liv og forbedrer flest levevilkår. Endelig er det ikke enten-eller. Du kan sagtens engagere dig politisk eller frivilligt i danske sociale problemer og samtidig vælge at lade din velgørenhed gå derhen, hvor pengene rækker allerlængst. De to ting udelukker ikke hinanden.