Hvorfor støtte global sundhed og fattigdom?
Verdensbankens grænse for ekstrem fattigdom er defineret som en personlig indkomst på under $3,00 (ca. 20,50 kr.) om dagen. Denne grænse (baseret på købekraftskorrigeret valuta) bliver løbende opdateret for at afspejle ændringerne i de faktiske leveomkostninger og købekraften verden over.
, og hvert år mister næsten 5 millioner børn under 5 år livet — langt de fleste i verdens fattigste lande — af sundhedsrelaterede årsager, der billigt kan forebygges eller behandles.
Om vores anbefalinger inden for global sundhed og fattigdom.
Det estimeres, at over 200.000 børn dør årligt, fordi de mangler A-vitamin. Mangel på A-vitamin kan føre til en række sygdomme, såsom nedsat syn, varig blindhed og svækket immunforsvar.
Helen Keller Intl samarbejder med myndigheder om at uddele høj-koncentrerede A-vitamintilskud til børn under fem år i områder med risiko for fejlernæring. Tilskuddene forbedrer børnenes helbred og fører til en imponerende reduktion i børnedødeligheden på 12% i de områder, hvor indsatsen gennemføres.
Nigeria står for 15% af verdens fem millioner dødsfald blandt børn under fem år. 40% af disse dødsfald estimeres at kunne forebygges gennem vacciner. Livsvigtige spædbørnsvacciner mod blandt andet tuberkulose, difteri og mæslinger tilbydes gratis på offentlige klinikker i Nigeria. Alligevel gør udgifterne ved at rejse til klinikkerne og andre barrierer, at mange forældre ikke prioriterer at vaccinere deres børn.
New Incentives tilbyder beskedne kontakte kompensationer til forældre, der tager deres børn med til klinikkerne for at følge vaccinationsplanen. På den måde øger de vaccinationsraterne i områder med lav tilslutning, hvilket forebygger sygdom og reducerer børnedødeligheden markant.
Cirka hvert minut dør en person af malaria - omtrent 80% af dem er børn under fem år. I 2022 døde 608.000 mennesker af denne sygdom, der både kan forebygges og behandles.
Malaria Consortium uddeler forebyggende medicin mod malaria i højsæsonen for smitte til børn under fem år, som er særligt sårbare over for sygdommen. Flere studier har vist, at det er en omkostningseffektiv metode til at begrænse antallet af sygdomstilfælde og redde liv.
Cirka hvert minut dør en person af malaria - omtrent 80% af dem er børn under fem år. I 2022 døde 608.000 mennesker af denne sygdom, der både kan forebygges og behandles.
Against Malaria Foundation uddeler myggenet, der beskytter mod malaria. Da malariamyggen er mest aktiv om natten, giver det effektiv beskyttelse at sove under et myggenet imprægneret med insektmiddel.
Cirka 10% af verdens befolkning lever i ekstrem fattigdom. Ekstremt fattige lever for hvad der svarer til ca. 20 kr. om dagen i Danmark.
GiveDirectly giver ubetingede kontantoverførsler til mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. Modtagerne har et godt overblik over, hvad de har brug for, og vælger selv, hvordan de vil bruge pengene. Studier viser, at folk primært bruger pengene på at dække deres basale behov og foretage investeringer, der giver et godt afkast på længere sigt.
Bemærk: GiveDirectly er ikke en af GiveWells "top charities", men vi anbefaler dem som en af verdens mest omkostningseffektive fattigdomsbekæmpende tiltag.
Giv med hjerne og hjerte.
Brug Giv Effektivt.