Myter om velgørenhed.

Myte
Velgørenhed har begrænset eller ingen effekt på verdens største problemer.

Sandhed
Velgørenhed har bidraget til meget vigtige fremskridt inden for global sundhedsfremme.

Folk er ofte skeptiske over for velgørenhed, muligvis fordi de har været opmærksomme på problemer, såsom global fattigdom i lang tid uden at have observeret store forbedringer. Dette betyder imidlertid ikke, at velgørenhed ikke virker, men snarere at indsatsen bør øges.

Selvom velgørenhed generelt er underfinansieret, er der blevet opnået meget vigtige resultater, såsom udryddelsen af koppevirus, den forestående udryddelse af den frygtelige parasitsygdom guineaorm, en dramatisk reduktion i forekomsten af polio, og forebyggelsen af mere end 663 millioner tilfælde af malaria.

Den finansiering, som velgørenhed modtager, er heller ikke altid rettet mod de mest effektive tiltag. Selvom det ikke altid er tilfældet, at et velgørenhedstiltag fungerer efter hensigten, er den udbredte skepsis over for velgørenhed ikke berettiget. De enkeltstående tilfælde, hvor velgørenhedsorganisationer med gode hensigter har endt med at gøre med skade end gavn, synes ofte at blive fremhævet langt mere i medierne på trods af, at de er undtagelsen snarere end reglen.

Hos Giv Effektivt, går vi selvfølgelig rigtig meget op i at prioritere de indsatser, der virker bedst, da effekten af forskellige indsatser kan variere markant.

Myte
En velgørende organisation er ikke "god" eller effektiv, hvis den har adiminstrationsprocenter.

Sandhed
En lav administrationsprocent fortæller ikke, om organisationen leverer smæk for skillingen - det har vi skrevet en hel artikel om → her.

Administrationsprocenten siger nemlig ikke noget om, hvad pengene ellers kunne have udrettet, hvis de blev brugt på noget andet eller bedre.Lad os tage et tænkt eksempel, der illustrerer denne pointe.

Antag, at to forskellige organisationer, A og B, arbejder for samme formål om at redde liv. Organisation A har 20 procent i administrationsomkostninger og kan redde et liv for 100 kroner. Organisation B har 5 procent i administrationsomkostninger og kan redde et liv for 1.000 kroner.

Hvis jeg som bidragsyder giver en donation på 1.000 kroner til Organisation A, kan jeg redde 8 liv, på trods af, at 200 kroner går til administration.

Hvis jeg giver det samme beløb til organisation B, går blot 50 kroner til administration, men til gengæld redder jeg kun næsten et enkelt liv. Hvad er bedst: at redde otte liv eller næsten et enkelt?

Dette meget simple eksempel viser, at lave administrationsprocenter alene ikke siger meget om, hvad organisationer opnår for deres penge.

Myte
Én enkelt donor kan ikke gøre en forskel.

Sandhed
Én donor kan gøre en stor forskel, hvis hun giver effektivt.

En dansker med en gennemsnitsindkomst tilhører de ca. 2% rigeste mennesker i verden. Fordi visse former for velgørenhed kan skabe 10 eller endda 100 gange større effekt end andre, kan selv beskedne bidrag gøre en enorm forskel.

Ifølge GiveWell koster det f.eks. kun 14 kroner at dække et barns behov for A-vitamin i et helt år, hvilket giver beskyttelse mod alvorlige sygdomme og 35 kr. at give et myggenet mod malaria til en lille familie.

Donerer man cirka 30-50.000 kr. til Giv Effektivt, har man statistisk set reddet mindst ét menneskeliv.

Myte
Vi bruger allerede for meget på udenlandsk bistand.

Sandhed
Generelt bruger højindkomstlande, som Danmark, kun en lille del af deres BNP på udviklingsbistand. De 29 lande, der gav mest i 2016, brugte tilsammen kun 0.32% af deres samlede statsbudgetter ↗. I Danmark giver vi ca. 0,7%, mens vores naboland Norge har en lidt højere målsætning på ca. 1% ↗.

På dansk veksler man mellem begrebet "udviklingsbistand" og "velgørenhed". Udviklingsbistand henviser til de penge, som regeringen giver til internationalt udviklingssamarbejde, mens velgørenhed typisk henviser til de projekter, som civilsamfundsorganisationer eller NGO'er udfører.

Myte
International velgørenhed og bistand gør bare lavindkomstlande afhængige af ekstern støtte.

Sandhed
Effektive bistandstiltag arbejder målrettet inden for områder, hvor de ikke fortrænger andre og bedre tiltag.

Vi anbefaler for eksempel Helen Keller International (HKI) på vores topliste over de bedste muligheder for donationer. HKI yder ekspertstøtte til myndigheder i lande, der er ved at opbygge offentlige systemer for at sikre, at børn får tilskud af A-vitamin. HKI bidrager til disse programmer med erfaring og ekspertise og hjælper med at sikre finansiering.

Against Malaria Foundation (AMF), som er en anden af vores anbefalede organisationer, er et øvrigt eksempel på, hvordan effektiv velgørenhed sker i koordinering med omverdenen. Når AMF skal vælge, hvor de skal dele myggenet ud, vælger de områder, der er hårdt ramt af malaria, men som ikke allerede er dækket af programmer fra større aktører som f.eks. FN eller the Global Fund.

Myte
Velgørenhed og bistand er spild, fordi pengene bare forsvinder i lommerne på korrupte embedsmænd.

Sandhed
Som nævnt længere oppe veksler man på dansk mellem begrebet "udviklingsbistand" og "velgørenhed". Udviklingsbistand henviser til de penge, som regeringen giver til internationalt udviklingssamarbejde, mens velgørenhed typisk henviser til de projekter, som civilsamfundsorganisationer eller NGO'er udfører.

Det er meget sjældent, at der forekommer korruption i civilsamfundsorganisationer eller NGO'er, som udfører velgørende projekter, da der ofte ikke er nogen mellemmænd involveret i transaktionerne og fordi regnskabskravene til fradragsberettigede organisationer er ganske strenge.

Selvom korruption kan forekomme i bistandstransaktioner mellem forskellige regeringer, er det ikke nødvendigvis en god løsning blot at skære i bistanden og give mindre - men i stedet at give bedre.

Vi kan modvirke korruption ved at støtte velgørenhedsorganisationer, der evaluerer effekten af deres tiltag for at sikre, at arbejdet faktisk forbedrer og redder liv i stedet for at være ineffektivt eller ende i bestikkelse. For eksempel er Against Malaria Foundation særligt omhyggelige med at undgå og modvirke korruption, når de uddeler myggenet. Også mange statslige bistandsprogrammer, som historisk set har fået meget kritik for korruption og svindel, har nu indført tiltag, der sikrer, at pengene ender, hvor der er brug for dem.

Hvis internationalt udviklingsbistand udføres korrekt, kan det faktisk være med til at modarbejde korruption i lokale institutioner.

I stedet for at lægge pres på regeringen for at skære i udviklingsbistanden, bør vi lægge pres på dem for at være mere åbne om deres aktiviteter og deres effekt.

Myte
Økonomisk vækst er det eneste, der kan løfte folk ud af fattigdom, så vi bør fokusere på vækst frem for velgørenhed.

Sandhed
Det er rigtigt, at økonomisk vækst – især i lande som Kina og Sydkorea i de seneste årtier – har bidraget betydeligt til at løfte folk ud af fattigdom. Alligevel vil det tage årtier at løfte alle mennesker ud af ekstrem fattigdom ved hjælp af økonomisk vækst alene, selv med meget optimistiske skøn. I mellemtiden vil milliarder af mennesker lide unødvendigt, og millioner vil dø hvert år af årsager, vi kunne have forhindret.

Kritikere af velgørende indsatser for at reducere fattigdom argumenterer nogle gange for, at økonomisk vækst er den eneste sikre vej til at få sat en stopper for ekstrem fattigdom, og at vi burde fokusere på at få økonomien til at vokse.

Heldigvis behøver vi ikke vælge mellem økonomisk vækst og velgørenhed eller udviklingsbistand. Vi kan både støtte politik, der fremmer økonomisk vækst i lavindkomstlande, og samtidig bidrage til velgørenhed.