Cookies

Vi bruger cookies for at kunne tilbyde en så god brugeroplevelse som muligt.

→ Privatlivspolitik

Sådan vurderer GiveWell omkostningseffektivitet.

Omkostningseffektivitet er som regel den vigtigste faktor i GiveWells anbefalinger. I denne artikel forklarer vi, hvordan GiveWell vurderer effekten af et tiltag.

7.11.2025

Derfor er omkostningseffektivitet vigtigt.

Gennem sin forskning forsøger GiveWell at besvare spørgsmålet: Hvor meget godt kan du udrette ved at donere penge til et bestemt tiltag?
Forestil dig, hvor meget godt din donation kan udrette, hvis du giver til et tiltag, hvor det koster 250.000 kr. at redde et liv, sammenlignet med et, hvor det kun koster 25.000 kr. at redde et liv (hvilket omtrent er det, GiveWell anslår, at deres anbefalede organisationer gør).
At give til det sidstnævnte tiltag vil have en 10 gange større effekt, end at give til det førstnævnte. Selv om det ideelle ville være, at begge tiltag modtog finansiering, fokuserer GiveWell på at identificere de mest omkostningseffektive muligheder. Det gør de for at sikre, at den begrænsede mængde tilgængelige midler kan gøre så stor en forskel som muligt.

Grundprincipperne.

GiveWells estimater for omkostningseffektivitet er altid forbundet med usikkerhed, og de bør derfor ikke betragtes som helt præcise. Alligevel kan de være meget nyttige, når man sammenligner forskellige tiltag for at målrette finansieringen, hvor den sandsynligvis vil have størst effekt.
For at vurdere omkostningseffektivitet ser GiveWell primært på følgende to ting:
1. Omkostning pr. person nået.
For eksempel, hvor meget det koster at beskytte ét barn mod malaria i en smittesæson.
2. Programmets resultater.
For at kunne fastslå disse resultater skal man ofte undersøge to faktorer:
a) Den generelle sygdomsbyrde: For eksempel, hvor mange af de børn, der kan nås med forebyggende malariamedicin, ville ellers være døde?
b) Programmets effekt: For eksempel, hvor meget reducerer den forebyggende malaramedicin dødeligheden, og er der andre fordele ved at give malariamedicin?
GiveWell bruger → ubetingede kontantoverførsler som en standard til at sammenligne forskellige tiltag. Et tiltags effekt anslås til eksempelvis “12x kontantoverførsler”, hvis GiveWell vurderer, at det er 12 gange mere virkningsfuldt per krone, end at give penge direkte til mennesker, der lever i ekstrem fattigdom.
Med andre ord: Hvis et program anslås til at være 12x kontantoverførsler, betyder det, at GiveWell vurderer, at en donation på 1.000 kr. til dette tiltag udretter lige så meget som en donation på 12.000 kr. til ubetingede kontantoverførsler.

En mere detaljeret analyse.

GiveWell arbejder på at lave helhedsorienterede evalueringer, der omfatter en række komplekse faktorer og vurderinger. Studierne bag deres anbefalinger varierer kvalitet, men har altid deres begrænsninger. Derfor repræsenterer konklusionerne de bedste kvalificerede skøn, snarere end en absolut sandhed.
Analyserne af omkostningseffektiviteten for GiveWells anbefalede tiltag indeholder mange variable og antagelser. Når disse analyser udarbejdes, stilles ofte følgende spørgsmål:
  • Hvor godt kan resultaterne af studiet generaliseres til andre tidspunkter og omgivelser?
    For eksempel: Hvad er de nuværende niveauer af insekters resistens mod insektmidler sammenlignet med, da studiet blev udført, og hvordan påvirker det effektiviteten af myggenet?
  • Modtager mennesker allerede denne form for hjælp, selv uden GiveWells finansiering?
    For eksempel: Hvor mange børn, der for nylig modtog støtte fra Helen Keller International, ville have fået A-vitamin-tilskud, selv hvis dette tiltag ikke blev gennemført?
  • Hvis GiveWell finansierer et tiltag, hvordan kan det påvirke andre aktørers finansiering af det samme tiltag?
    For eksempel: Hvis GiveWell finansierer uddeling af myggenet, ville andre så have støttet dette tiltag, hvis GiveWell ikke gjorde det? Og hvis GiveWell får andre til at bruge flere midler på dette tiltag, hvad ville de så ellers have brugt pengene på?
  • Hvordan kan GiveWells finansiering påvirke politiske beslutninger i de lande, hvor tiltagene gennemføres?
    For eksempel: Evidence Action arbejder på at skalere testning for syfilis under graviditet. Kan dette arbejde overføres til regeringen? Ville regeringen have overtaget ansvaret for et sådant tiltag uden Evidence Actions indsats - og i så fald på hvilken tidshorisont?
  • Hvilke andre effekter kan et tiltag have?
    For eksempel: New Incentives arbejde øger andelen af børn, der bliver vaccineret, men hvilken indvirkning har det på sygdomsoverførsel i befolkningen?
  • Hvordan sammenlignes effekten af at forhindre et dødsfald med effekten af at fordoble en persons indkomst?
Den tid, der bruges på et forskningsspørgsmål, afhænger både af, hvor meget fremskridt GiveWell tror, de kan opnå, og af, hvor vigtigt svaret er for den samlede vurdering. Mange hensyn er indbygget i GiveWells hovedmodel, og de foretager også yderligere justeringer for andre faktorer, inden de når frem til en endelig vurdering.
GiveWells vurderinger er ikke grundlæggende risikoaverse. De finansierer de tiltag inden for global sundhedsfremme og udvikling, som de vurderer er bedst. Når det er sagt, er det også vigtigt for GiveWell at have forholdsvis overbevisende evidens, før de vælger at støtte noget. Ikke alt, hvad de finansierer, behøver at være understøttet af randomiserede kontrollerede studier, men målet er at hjælpe donorer med at give med en vis grad af sikkerhed. For deres anbefalede tiltag gælder desuden, at GiveWell stiller yderligere kriterier ↗ - og tiltagene skal have en høj sandsynlighed for at skabe en betydelig effekt.

Kvalitative hensyn.

Kvalitative faktorer, som ikke indgår i den formelle kvantitative model, kan påvirke de endelige anbefalinger - især når flere tiltag med tilsyneladende ens omkostningseffektivitet vurderes. Så meget som muligt inddrages i de kvantitative analyser, men GiveWell stiller alligevel spørgsmål som:
  • Kan organisationen fremvise gode resultater fra erfaringer?
  • Findes der risici ved implementeringen af tiltaget, som ikke er fuldt ud vurderet?
  • Stemmer det endelige estimat overens med GiveWells øvrige vurderinger, baseret på anden relevant information og intuitioner, der er svære at kvantificere?
GiveWell anbefaler nogle gange finansiering af tiltag, der anslås at ligge lidt under deres normale standard for omkostningseffektivitet, hvis de vurderes at være særligt stærke kvalitativt - og omvendt.
Kun en mindre del af GiveWells arbejde bygger på kvalitative ræsonnementer frem for omfattende kvantitative modeller. To eksempler på dette er denne bevilling til forskning i mereffekterne af kontantoverførsler ↗ og denne bevilling til Agency Fund ↗, som støtter projekter, der skal styrke menneskers handlekraft i deres egne liv. I disse tilfælde vurderede GiveWells bevillingsudvalg, at den forventede effekt retfærdiggjorde omkostningen - uden nødvendigvis at gennemføre en formel analyse.

Når alt sættes sammen.

GiveWells modeller for omkostningseffektivitet sigter mod at inddrage så mange vigtige hensyn som muligt. En stor del af deres forskningsindsats går til at opbygge disse modeller og til løbende at forbedre de vigtigste variable.
Omkostningseffektivitet er afgørende for at kunne styre flere midler hen mod de muligheder, der har størst effekt. Med den nuværende grænse for omkostningseffektivitet betyder det, at GiveWell anbefaler tiltag, som sandsynligvis har mindst 10 gange så stor effekt per krone som ubetingede kontantoverførsler til mennesker i ekstrem fattigdom.

Skab maksimal effekt med din donation.

Giv Effektivt.