Pressemeddelelse: 10 millioner kroner til effektiv velgørenhed. Giv Effektivt vil ændre måden, danskerne donerer på.
Danskere donerer i stigende grad til velgørenhed. Men langt fra alle velgørende indsatser er lige effektive og de færreste bruger tid på at undersøge, hvor deres donationer skaber størst effekt. Det vil den danske organisation Giv Effektivt ændre på.
9.2.2026
Giv Effektivt bruger uafhængig forskning og evidens til at identificere de velgørende indsatser, som kan redde eller forbedre flest liv per krone. Siden opstarten som et frivilligt initiativ i 2022 – og med blot én fuldtidsansat siden 2024 – har de indsamlet over 10 millioner kroner i donationer fra mere end 1.000 danskere. Omkring halvdelen af beløbet er indsamlet alene det seneste år.
“De fleste af os kan bruge timevis på at undersøge kvalitet og sammenligne priser, når vi køber ting til os selv. Men når vi giver til velgørenhed, undersøger vi sjældent, hvad der faktisk virker,” siger Ulrik Johnsen, direktør i Giv Effektivt. “Vores mål er at gøre det nemt for danskere at støtte de indsatser, vi ved virker bedst, ifølge forskningen.”
Fra mavefornemmelser til solid evidens
Ifølge organisationens forperson, Jonas Lindeløv, er forskellene i effekt ofte langt større, end de fleste forestiller sig.
“En rundspørge fra Cambridge University viste, at almindelige donorer typisk tror, at de mest effektive organisationer kun er 1,5–3 gange bedre end gennemsnittet,” siger Jonas Lindeløv, PhD i neurovidenskab og statistiker i Novo Nordisk. “Ekspertvurderinger og metaanalyser viser, at de mest effektive organisationer ofte kan opnå 10-100 gange større effekt per krone end gennemsnittet.”
Et af de nyeste eksempler, som organisationen henviser til, er en rapport fra 2025 fra Oxford University, hvor forskere analyserede 24 forskellige velgørende trivselsprogrammer. De kom frem til, at de fem bedste organisationer var omkring 150 gange bedre til at øge trivsel end gennemsnittet. Konsekvensen er, at en donation på 1.000 kr. til en toppræsterende organisation kan have samme effekt som en donation på 150.000 kr. til en gennemsnitlig organisation.
Psykologiske benspænd
Ifølge Ulrik Johnsen handler udfordringen ikke kun om manglende viden, men i høj grad også om menneskelig psykologi.
“Et større forskningsprojekt fra Oxford i 2024 viste, at vi typisk opfatter velgørenhed som beundringsværdigt snarere end forpligtende. Det medfører, at de fleste vælger deres donationer ud fra følelser, værdier og intuition – lidt som når man vælger restaurant på en ferie – frem for at tænke rationelt som en investor, der søger størst muligt afkast,” siger han.
“Samtidig er vi mere tilbøjelige til at støtte lokale formål og mennesker, der ligner os selv – et fænomen kendt som the identifiable victim effect – og vi reagerer langt stærkere på enkelte historier og billeder end på statistik og skala.”
Ifølge organisationen kan disse psykologiske tendenser spænde ben for en åben og kritisk samtale om, hvor man reelt skaber størst værdi med de begrænsede ressourcer, der går til velgørenhed.
“De samme biases hænger sammen med et andet fænomen, forskere kalder [object Object],” fortsætter Ulrik Johnsen. “Det betyder, at vores empati ikke naturligt skalerer med problemernes størrelse. Talrige eksperimenter viser, at vi ofte vurderer en tragedie næsten lige alvorligt – uanset om den rammer ét menneske eller 10.000.”
Det kan ifølge organisationen være en udfordring for evidensbaserede indsatser, som ofte arbejder med langsigtede og mindre synlige problemer som malaria, fejlernæring og tuberkulose. Disse sygdomme dominerer sjældent nyhedsbilledet, men koster hvert år millioner af mennesker livet.
Svære prioriteter
Behovet for skarpe prioriteringer er ifølge Giv Effektivt kun blevet større.
Selvom private donationer i Danmark er steget, er de globale midler til udviklingshjælp faldet markant. Internationale analyser – herunder fra det anerkendte medicinske tidsskrift [object Object] – peger på, at afviklingen af store dele af den amerikanske bistandsorganisation USAID i 2025 har efterladt et betydeligt hul i den globale sundhedsindsats. USAID finansierede i 2023-2024 cirka 30% af den samlede globale udviklingsbistand og ifølge fremskrivninger kan nedskæringerne føre til over 14 millioner ekstra dødsfald frem mod 2030.
“Når ressourcerne er begrænsede, bliver det afgørende, hvordan vi vælger at bruge dem,” siger Ulrik Johnsen. “Hvis flere danskere prioriterer deres donationer ud fra effekt, kan vi tilsammen gøre en langt større forskel.”
Faktaboks: Det er pengene gået til
Giv Effektivt er en dansk-stiftet forening, der indsamler til ekspert-anbefalede velgørendstiltag. Siden 2022 har de indsamlet 10 millioner kroner, hvilket har bidraget til:
- Over 200.000 A- vitamintilskud til børnOmkring 200.000 børn dør årligt på grund af A-vitaminmangel, og endnu flere bliver blinde eller alvorligt syge. Massedistribution af A-vitamintilskud er en billig og veldokumenteret indsats, der reducerer børnedødeligheden markant.
- 15.000 vaccinationsprogrammer til spædbørnI meget fattige familier forhindrer praktiske og økonomiske barrierer ofte vaccination. Små økonomiske incitamenter til forældre øger vaccinationsraterne betydeligt og redder børneliv.
- 376.000 forebyggende behandlinger mod malaria og 86.000 myggenetMalaria rammer hvert år hundredvis af millioner mennesker og forårsager over 600.000 dødsfald. Myggenet og forebyggende medicin i højsæsoner reducerer smitte og dødelighed markant.
$9.000 i kontanter til husholdninger i ekstrem fattigdomUbetingede kontantoverførsler direkte til husholdninger har vist sig at være blandt de mest effektive indsatser mod ekstrem fattigdom og giver modtagerne frihed til selv at prioritere deres behov.
Skab maksimal effekt med din donation.
Giv Effektivt.