Denne artikel er skrevet af Ulrik Johnsen og blev oprindeligt udgivet på nyhedsmediet impactinsiders.dk.

Verden har altid haft flere problemer, end der var ressourcer til at løse. Alligevel synes vigtigheden af at fokusere på effekten af godgørende tiltag endnu mere relevant i dag end nogensinde før. 

Det skyldes blandt andet, at mange af tidens problemer er så alvorlige, at den langsigtede fremtid er på spil. Vi har derfor ikke råd til at donere til velgørenhed eller investere i projekter, der ikke har en reel positiv effekt på verden. 

Det er her, begrebet “omkostningseffektivitet” kommer ind i billedet som det mest afgørende parameter til at prioritere mellem forskellige almennyttige eller velgørende tiltag. 

Det mest basale spørgsmål, som omkostningseffektivitet kan give svar på, er “Hvor meget gavn opnår jeg pr. investeret eller doneret krone?” 

Det kan der være markante forskelle på. 

For eksempel vurderer eksperter, at de bedste tiltag inden for global sundhedsfremme kan være 100 gange mere effektive end gennemsnittet målt på omkostningseffektivitet.

Desværre forveksles ordet “omkostningseffektivitet” ofte med lave udgifter til administration, mens det i virkeligheden betyder “værdi for pengene”. 

Effekten er ikke altid tydelig

Lad os tage et nærmere kig på konceptet, så det bliver krystalklart, hvorfor det er så relevant. 

Når man investerer i eller donerer til et godt formål, er det naturligt at ville vide, hvad midlerne bliver brugt på. Det er med andre ord vigtigt for bidragsydere at sikre, at deres bidrag leverer “smæk for skillingen”. 

Når det kommer til velgørenhed og andre non-profit initiativer, er det dog ikke altid tydeligt, hvad der egentlig kommer ud af at give et bidrag. Det skyldes primært to ting: 

• For det første er det ikke dig som bidragsyder, der modtager servicen eller produktet. Det er der nogen andre, der gør – for eksempel et fattigt barn i Afrika, et krigsoffer i Gaza eller en hjemløs i Danmark. 
  
  

• For det andet, kan det være en udfordrende og tidskrævende opgave at måle effekten af hver donerede krone af et specifikt tiltag. 

Administrationsprocent er ikke et godt målepunkt

Derfor er administrationsomkostninger blevet et populært mål for mange organisationer.

Intuitivt giver det god mening, da man som bidragsyder ønsker, at så mange af ens penge som muligt går direkte til det gode formål. 

Desværre er det ikke et særlig retvisende mål for en organisations reelle effekt på verden.

Administrationsprocenten siger nemlig ikke noget om, hvad pengene ellers kunne have udrettet, hvis de blev brugt på noget andet eller bedre. 

Lad os tage et tænkt eksempel, der illustrerer denne pointe.

Antag, at to forskellige organisationer, A og B, arbejder for samme formål om at redde liv. Organisation A har 20 procent i administrationsomkostninger og kan redde et liv for 100 kroner. Organisation B har 5 procent i administrationsomkostninger og kan redde et liv for 1.000 kroner. 

Hvis jeg som bidragsyder giver en donation på 1.000 kroner til Organisation A, kan jeg redde 8 liv, på trods af, at 200 kroner går til administration. 

Hvis jeg giver det samme beløb til organisation B, går blot 50 kroner til administration, men til gengæld redder jeg kun næsten et enkelt liv. Hvad er bedst: at redde otte liv eller næsten et enkelt?

Dette meget simple eksempel viser, at lave administrationsprocenter alene ikke siger meget om, hvad organisationer opnår for deres penge. 

Det er et dilemma, vi står overfor, når vi ønsker at investere i almennyttige projekter eller donere til velgørenhed. 

Kig på omkostningseffektivitet

Høje administrationsprocenter betyder ikke nødvendigvis, at pengene udretter mindre. Så hvad bør vi i stedet fokusere på?

En god løsning er at fokusere på omkostningseffektivitet. 

Dette parameter afspejler, hvad et specifikt godgørende tiltag opnår for hver enkelt donerede eller investerede krone. 

Lad os tage et eksempel fra virkeligheden, der illustrerer de store forskelle, der kan være på, hvad organisationer opnår, målt på omkostningseffektivitet. 

Organisationerne “Toys for Tots” og “Evidence Action” arbejder begge for at forbedre levevilkårene for fattige børn i udviklingslande. 

For en donation på 100 kroner til Toys for Tots kan du give et enkelt barn et legetøj. For det samme beløb til Evidence Action kan du sikre rent drikkevand til ti børn i et helt år. 

Jeg tror, det er tydeligt for de fleste, hvor pengene har størst værdi.

Problemet er, at de færreste bidragsydere har tid til at foretage omhyggelige effektanalyser af organisationer for at vurdere, hvor deres penge er bedst tjent. 

Det er her velgørenheds-evaluatorer, som Giv Effektivt kommer ind i billedet. 

Vi er en dansk-stiftet forening, der kanaliserer penge til nøje udvalgte formål, som beviseligt har en stor effekt pr. doneret krone. 

Vi hjælper dig til at gøre den forskel, du ønsker, når du vil donere til velgørenhed eller investere i et almennyttigt projekt. 

For vi ved, at der kan være markante forskelle på omkostningseffektivitet – og dermed på, hvor meget gavn der kommer ud af hver krone, du giver.