Figur 1. BNP per indbygger fordelt. Kilde: Our World in Data

At se på hvert lands BNP per indbygger er dog ikke den bedste måde at forstå global fordeling af fattigdom på. Mange faktorer kan bidrage til et lands BNP uden at påvirke livskvaliteten for landets indbyggere. For eksempel, hvis en virksomhed har overskud og reinvesterer pengene i bedre udstyr, vil det bidrage til landets BNP (og forhåbentlig den langsigtede økonomi i landet), men det vil ikke gøre noget på kort sigt for de indbyggere, der ikke har nok mad. Irland har for eksempel en betydeligt højere BNP per indbygger end medianindkomst på grund af attraktive skattelove, der tilskynder virksomheder til at etablere sig der. Internationale virksomheder tæller deres indtægter i Irland, hvilket bidrager til landets BNP, men det påvirker kun i begrænset omfang livet og livskvaliteten for almindelige irere.

Indkomst

Da et lands BNP ikke nødvendigvis afspejler velfærden blandt dets indbyggere, er det ofte mere nyttigt at se på indkomsten hos de mennesker, der bor der, for at definere deres velstandsniveau. Hvis vi blot beregnede den samlede indkomst for et lands befolkningstal, ville lande med mange indbyggere ofte fremstå som mere velstående end lande med få indbyggere. Derfor ser vi gerne på gennemsnitsindkomst (den samlede indkomst for landets indbyggere delt med befolkningstallet) eller medianindkomst (den midterste værdi i en liste af indkomster sorteret fra høj til lav). For de fleste lande giver indkomstmålinger et andet billede end BNP. Man kunne tro, at forskellen mellem gennemsnitsindkomst og BNP per indbygger er lille, men disse tal afviger ofte. For eksempel var BNP per indbygger i USA i 2018 omkring 63.000 dollar, mens gennemsnitsindkomsten kun var 26.992 dollar i samme år.

Figur 2. Medianindkomst, BNP per indbygger og ulighed: Udvalgte lande. Bemærk: Størrelsen på hvert lands cirkel repræsenterer landets Gini-indeks. Kilde: The World Bank, PovcalNet

Gennemsnitsindkomst vs. Medianindkomst

Du er måske allerede overbevist om, at indkomst er mere nyttigt end BNP til at forstå fattigdom – eller i det mindste, at det er værd at se på. Men bør vi så bruge gennemsnitsindkomst, medianindkomst eller en anden måleenhed? Her er nogle eksempler for at se forskellen:

Lad os sige, at følgende liste repræsenterer den årlige indkomst for de fem personer, der bor i en lille ø-nation:

• Bente: 100.000 kr

• Kristian: 200.000 kr

• Dagny: 300.000 kr

• Erika: 400.000 kr

• Fredrik: 500.000 kr

Summen af øboernes indkomst er 1.500.000 kr om året. Ved at dele denne sum med antallet af beboere på øen (fem) kan vi beregne en gennemsnitsindkomst på 300.000 kr. Medianindkomsten – den midterste værdi i vores liste sorteret efter indkomst – er også 300.000 kr. I dette eksempel er gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten identiske, fordi fordelingen er symmetrisk. Et lige stort antal øboere har relativt høj og relativt lav indkomst. Dette er dog ret urealistisk: I den virkelige verden er der nogle få ekstremt rige mennesker og mange flere, der lever i ekstrem fattigdom.

Lad os nu forestille os, at to personer flytter til øen samtidigt: Alice og Geir. Alice har en indkomst på 0 kr, fordi hun har haft svært ved at finde arbejde, mens Geir er en højtbetalt sportsudøver. Hvad ville der ske med indkomst per indbygger og medianindkomsten på øen?

• Alice: 0 kr

• Bente: 100.000 kr

• Kristian: 200.000 kr

• Dagny: 400.000 kr

• Fredrik: 500.000 kr

• Geir: 1.000.000.000 kr

Øens medianindkomst ville forblive den samme, da 300.000 kr stadig er den midterste værdi i den rangerede liste. Gennemsnitsindkomsten ville derimod skyde i vejret til lidt over 140.000.000 kr – en stigning på næsten 50.000 %!

Hvad ville gennemsnitsindkomsten fortælle os? Ikke særlig meget. Værdien 140.000.000 kr er ubrugelig som en beskrivelse af velfærden for øens indbyggere (selv for Geir, der har en indkomst mange gange dette beløb). Medianindkomsten er her en mere nyttig måleenhed. Alligevel kan selv medianen ikke beskrive, hvor velstående den person med lavest indkomst er. Når variationen er stor i en fordeling, giver medianen mindre forklaringsværdi.

Selvom situationerne er mindre ekstreme, opstår de samme udfordringer, når vi studerer indkomster i virkelige lande. Fordelingen af årlig indkomst i de fleste lande er langt fra symmetrisk; nogle få mennesker er meget rige, og mange tjener langt under gennemsnittet.

Figur 3. Fordeling af husholdningsindkomst i USA (2019). Bemærk: De grå søjler på hver side af tabellen repræsenterer indkomstvariabler større end $5.000. Kilde: U.S. Census Bureau, Annual Social and Economic Supplement (2019)

Ulighed inden for lande: Gini-indeks

Når gennemsnits- og medianindkomst er meget forskellige, antyder det stor ulighed. Hvis vi ønsker at vide mere om ulighed, bør vi måske forsøge at måle det direkte. Der er flere måder at gøre dette på, og en af de mest anvendte er Gini-indekset (eller Gini-koefficienten).

Gini-indekset måler, hvor ligeligt indkomsten i et land er fordelt. Det giver en score mellem 0 og 1, hvor 0 repræsenterer perfekt lighed, og 1 repræsenterer perfekt ulighed. Perfekt lighed betyder, at et lands samlede indkomst er jævnt fordelt mellem alle indbyggere, mens perfekt ulighed betyder, at én enkelt person ejer hele landets samlede indkomst. [2]

Du kan finde en database med Gini-indekser, samt gennemsnits- og medianindkomst og flere andre måleenheder i tabellen under "bilag" længere nede. For eksempel viser det, at Sydafrika (ifølge denne måleenhed) er det mest ulige land i verden med en Gini-indeks på 0,63. Omvendt har Sydafrika stadig omtrent det dobbelte af medianindkomsten i Guinea (1.620 dollars mod 840 dollars). Gini-indekset måler ulighed inden for et land, men tager ikke højde for landets generelle økonomi. Selvom man interesserer sig for ulighed, er det rimeligt også at tage andre mål i betragtning. Med andre ord: Nogle vil acceptere en større grad af ulighed, hvis det generelle indkomstniveau er højere, og få lever i fattigdom. I hvilken grad man bør afveje ulighed mod økonomisk vækst, og hvad sammenhængen mellem disse to er, vil vi ikke gå dybere ind på her.

Ulighed mellem lande

Det er muligvis vigtigere at vurdere ulighed mellem lande. Ja, lande som USA har tilfælde af fattigdom (på et niveau, der kan være chokerende, når man tænker på, hvor rigt landet er samlet set). Alligevel er fattigdom langt mindre udbredt og alvorlig end i mange andre lande. Takket være moderne teknologi kan vi sende donationer til folk på den anden side af kloden med blot få klik. For at være så effektive som muligt bør vi have et globalt perspektiv. På den måde kan vi sikre os, at vi finder de bedste muligheder for at gøre så meget godt som muligt med de ressourcer, vi har.

Forskellen i medianindkomst mellem lande kan være stor. USA har for eksempel en medianindkomst på 19.296 dollars for alle indbyggere (inklusive børn, pensionister og andre, der ikke er i arbejde) og 35.977 dollars, hvis man kun tæller dem, der arbejder. Selv 19.296 dollars er nok til at placere sig blandt de rigeste 1 % i mange lande. I Den Centralafrikanske Republik (SAR), et af verdens fattigste lande, lever 65 % af befolkningen på mindre end 700 dollars om året. Hvis du tjener medianindkomsten i USA, er der meget få i SAR, der er rigere end dig – måske kun omkring tusind personer. Det antal er forsvindende lille, når man tænker på, at landet har en befolkning på omkring 4,5 millioner mennesker – næsten lige så mange som i Norge! Med en amerikansk medianindkomst, som er betydeligt lavere end en norsk, vil man være blandt de rigeste 0,02 % i SAR. Kan du forestille dig, hvor rig du ville være der med din nuværende indkomst?

Leveomkostninger varierer mellem lande, og det er her købekraftsparitet kommer ind som en justering for at sammenligne prisen på varer og tjenester på tværs af lande.

Købekraftsparitet (KKP)

Du tænker måske, at selv om disse påstande er sande, så overser de forskellene i leveomkostninger mellem lavindkomst- og højindkomstlande. Leveomkostningerne er bestemt meget lavere i Den Centralafrikanske Republik end i Norge – du kan få flere varer og tjenester for 100 kr i SAR, end du kan i Norge. Måske kan du tænke tilbage på en ferie i Sydeuropa eller Østeuropa, hvor priserne for en overnatning eller et måltid på en restaurant kun var en brøkdel af, hvad de er i Norge. Selvom det er rigtigt, at leveomkostningerne varierer mellem lande, er en årlig indkomst på 700 dollars et tal, der allerede tager højde for leveomkostninger ved hjælp af en metode kaldet købekraftsparitet, eller KKP.

KKP er en økonomisk justering, der bruges til at give en mere meningsfuld sammenligning af priserne på varer og tjenester på forskellige steder med forskellige leveomkostninger. Det fungerer som en slags vekselkurs, som beregnes ud fra, hvor meget en given sum penge kan købe i forskellige lande. KKP beregnes ved at sammenligne prisen på en ‘kurv’ af varer (tænk på typiske ting som mad, tøj, elektronik, husleje osv.) i to forskellige lande.

Forestil dig en (meget forenklet) kurv af varer, der indeholder følgende ting: en bærbar computer, en 1 kg pose linser, en uldtrøje og en flaske vin. Hver kurv koster følgende i USA og Mexico:

USA

• Bærbar computer: 500 dollars

• Linser: 2 dollars

• Uldtrøje: 40 dollars

• Vin: 10 dollars

Mexico

• Bærbar computer: 20.000 pesos

• Linser: 80 pesos

• Uldtrøje: 1.600 pesos

• Vin: 400 pesos

I dette eksempel er KKP-vekselkursen 40 pesos pr. dollar (temmelig langt fra den faktiske vekselkurs på omkring 20 pesos pr. dollar).

Fattigdomsniveauet i lande som Den Centralafrikanske Republik kan være svært at forstå for dem, der bor i højindkomstlande. KKP hjælper os med at forstå, hvor fattige 65 % af befolkningen i SAR faktisk er. Tallet 700 dollars (svarende til 1,90 dollars pr. dag, som er tærsklen for ekstrem fattigdom) betyder, hvad 700 dollars kan købe dig i USA. Forestil dig at leve i USA på 700 dollars om året. Hvor hurtigt ville du løbe tør for penge, selv hvis du kun købte de absolut nødvendige ting som mad, tøj og husly? Svaret er meget hurtigt, som det er tilfældet for mange mennesker i lavindkomstlande. Netop dette er grunden til, at folk i rige lande kan gøre så meget godt i verden gennem meget effektive donationer til dem, der har mest brug for det.

Dine penge kan købe lykke for andre – til en lav pris!

Disse statistikker er ikke blot et dystert billede på, hvor lidt andre har. De kan være en opmuntrende påmindelse om, at du har en enorm mulighed for at gøre en forskel i andres liv uden selv at ofre særlig meget.

En undersøgelse fra 2013 vurderer, at det at fordoble din indkomst – uanset om du tjener 100.000 kr om året eller 1.000.000 kr om året – øger din lykkefølelse med omtrent samme mængde. Det er derimod meget billigere at fordoble indkomsten for en person, der tjener lidt, end for en person, der allerede tjener meget.

I en anden undersøgelse (udgivet i 2021) brugte forfatteren en smartphone-app til periodisk at spørge et stort udvalg af mennesker med forskellige indkomstniveauer om, hvordan de følte sig gennem dagen. Den når frem til samme konklusion som undersøgelsen fra 2013.

Så 350.000 kr kan øge lykkefølelsen for én person, der tjener 350.000 kr, med samme mængde, som det kan for 50 mennesker, der tjener 700 dollars om året. Denne forskel er enorm, især når man overvejer, at andre interventioner for global sundhed, som myggenet behandlet med insektmiddel og medicin mod parasitorme, kan være op til 15 gange mere effektive end direkte kontantoverførsler!

William MacAskill, en ledende figur inden for effektiv altruismes bevægelse, forklarer denne idé med en analogi i sin bog Doing Good Better: ”Forestil dig en happy hour, hvor du enten kan købe dig selv en øl for fem dollars eller købe en øl til en anden for fem cent. Hvis det var tilfældet, ville vi sandsynligvis være meget generøse. Næste runde er på mig!”

MacAskill kalder idéen ”100-gangen”: For hver krone brugt kan folk i højindkomstlande forvente at gøre mindst hundrede gange så meget for at hjælpe dem i lavindkomstlande som ved at hjælpe sig selv.

Nogle afsluttende tanker

Fattigdom – hvad der forårsager den, hvordan man måler den, og hvordan man løser den – kan være yderst komplekst. Det, der er vigtigt at forstå fra denne artikel, er, at en enkelt måleenhed ikke nødvendigvis giver et fuldstændigt billede, og at det måske er vigtigere at overveje nogle nøglespørgsmål:

• Er jeg i en position til at hjælpe andre med mine ressourcer?

• Hvis ja, hvordan kan jeg bruge ressourcerne til at hjælpe andre mest muligt?

Hvis du bor i et højindkomstland, er der en stor sandsynlighed for, at svaret på det første spørgsmål er et rungende "ja". Ved at donere 10 % af din indkomst gennem din karriere (uanset om du er ekstremt velstående eller ej) kan du redde mange liv og øge velfærden for tusindvis af andre – uden nævneværdige omkostninger for dig selv. Forestil dig, hvordan det ville føles at redde et barns liv, som om du havde hevet nogen op af vandet, der var ved at drukne. Det øjeblik ville være med dig resten af dit liv – du ville med rette blive kaldt en helt! Hvad nu, hvis du kunne redde liv hvert eneste år? Det kan du faktisk gøre, især ved nøje at overveje uligheden i indkomst og styrken i de penge, du donerer.

Korte fakta

• Median BNP per indbygger (KKP) i verdens lande er 12.609 dollar (midt mellem Bhutan på 12.356 dollar og Mongoliet på 12.862 dollar).

  
  

• USA har det sjette højeste BNP per indbygger (KKP), den fjerdehøjeste gennemsnitsindkomst og den femtehøjeste medianindkomst.

  
  

• Éthundredeogénogtyve lande har højere Gini-indeks end USA (hvilket betyder, at de har større ulighed).

  
  

• I USA lever under 1 % af befolkningen under den internationale fattigdomsgrænse (1,90 dollar per dag).

  
  

• Verdensbanken anslår, at mellem 703 og 729 millioner mennesker levede under den internationale fattigdomsgrænse i 2020.

  
  

• BNP per indbygger i USA er 65.298 dollar.

  
  

• Højeste BNP per indbygger findes i Luxembourg med 124.591 dollar.

  
  

• Laveste BNP per indbygger findes i Burundi med 785 dollar.

  
  

• Højeste medianindkomst findes i Luxembourg med 31.377 dollar.

  
  

• Laveste medianindkomst findes i Den Demokratiske Republik Congo med 549 dollar.

  
  

• Det globale BNP per indbygger, eller verdens-BNP per indbygger, er 17.811 dollar.

  
  

• De fem lande med højeste BNP per indbygger er Luxembourg (31.377 dollar), Emiraterne (27.017 dollar), Norge (25.273 dollar), Schweiz (25.788 dollar) og USA (25.332 dollar).

Denne artikel er en fordanskning af artiklen "Measuring global inequality: Median income, GDP per capita and the Gini index" skrevet af Julian Hazell og David Holmes for Giving What We Can – oversat af Ulrik Koefoed Johnsen for giveffektivt.dk.