Ja, penge kan gøre dig lykkeligere. Men flere penge gør dig først og fremmest lykkeligere, hvis du i udgangspunktet har lidt, og efter en vis indkomst begynder effekten at aftage betydeligt. Hvordan du bruger dine penge, betyder meget, og at bruge penge på andre frem for dig selv kan faktisk gøre dig lykkeligere.

Nogle køb er vigtigere end andre.

Tag et øjeblik og tænk over, hvad du har brugt penge på det seneste år. Hvad kommer du i tanke om? Sandsynligvis begyndte du med de oplagte ting som mad, vand, bolig, varmt tøj og en seng at sove i. Alt dette er godt og vigtigt for dig. Fortsæt med at spørge dig selv, hvor værdifuldt hvert køb er, mens du fortsætter ned ad listen. Efterhånden vil du sikkert bemærke, at noget sker: hvert nyt køb bliver gradvist mindre vigtigt for dig.

Den konklusion understøttes af økonomisk teori, som antager, at forbrugere træffer valg for at maksimere deres samlede tilfredshed ved at bruge hver ekstra krone på varer, der giver størst mulig nytte, og at køb af samme ting flere gange giver lavere ekstra nytte for hvert efterfølgende køb. Disse to idéer giver også mening i praksis. Du bruger sandsynligvis det meste af dine penge på ting, der er vigtige for dig, og mens den første madras giver dig et komfortabelt sted at sove, vil den femte begynde at irritere dine værelseskammerater.

For dem af os, der er velstående vil bunden af listen blive mere og mere meningsløs. Dette bliver endnu mere tydeligt, når man tænker over, at 660 millioner mennesker lever for mindre end 8.500 kr. om året.

At købe årets fjerde jakke virker måske meningsløst, men hvad er så meningsfuldt? Måske vil du hellere bruge penge på effektive bistandsindsatser som bekæmpelse af malaria, indsatser mod mangelsygdomme eller børnevacciner i stedet? Denne bistand er ofte betydeligt bedre end blot god bistand – nogle gange så meget som 10 eller 100 gange mere effektiv.

For de fleste af os vil den ekstra jakke ikke give større nytte end den personlige tilfredsstillelse ved at beskytte flere dusin mennesker mod malaria i flere år.

Penge kan købe lykke.

Ja, penge kan købe lykke, men det betyder ikke, at de ikke kan give endnu mere lykke, hvis de bruges på andre frem for på en selv. Dette kan forklares ved at introducere konceptet om den hedonistiske trædemølle, som beskriver, hvordan vi vender tilbage til et ret stabilt lykkeniveau efter store positive eller negative hændelser. Penge spiller en klart vigtig rolle for vores velvære op til et vist niveau. Det er svært at leve et godt liv uden en seng at sove i eller mad på bordet. Men efterhånden som vores velstand øges, vokser også vores forventninger og behov, hvilket resulterer i, at vi konstant søger højere social status eller uendelige materielle goder. Altruisme kan, til gavn for både os selv og andre, hjælpe os med at bryde ud af denne onde cirkel.

Hvordan bryder man ud af den onde cirkel?

En velkendt og ofte citeret undersøgelse om sammenhængen mellem velstand og lykke blev udført af Daniel Kahneman og Angus Deaton, begge modtagere af Nobels mindepris i økonomi. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 450.000 amerikanere, som blev spurgt om deres følelsesmæssige velvære, livstilfredshed og husstandsindkomst.

I studiet fra 2010 hævdes det, at sammenhængen mellem indkomst og følelsesmæssigt velvære når et plateau, når man tjener cirka 75.000 dollars om året, selvom livstilfredsheden fortsætter med at stige lineært med logaritmen af indkomsten. Forskerne konkluderer, at høj indkomst køber livstilfredshed, men ikke følelsesmæssigt velvære. Selvom penge alene ikke skaber øget følelsesmæssigt velvære, især ikke efter at have nået et komfortabelt indkomstniveau, kan man alligevel opnå den varme følelse af mening ved at hjælpe andre, og der er ingen øvre grænse for, hvor meningsfuldt dette kan opleves.

Figurforklaring: Positivt humør, fravær af tristhed og stressfrihed (de stiplede serier) hører til venstre y-akse. Subjektivt velvære hører til højre y-akse.

Siden denne undersøgelse blev offentliggjort, er der kommet nyere forskning, som nuancerer billedet uden at forkaste hovedkonklusionerne. Matthew Killingsworth udgav i 2021 en undersøgelse med titlen: Emotionel velvære stiger med indkomst, selv over $75.000 om året.

I undersøgelsen brugte Killingsworth en app til regelmæssigt at spørge et stort udvalg af mennesker i løbet af dagen om, hvordan de følte sig på en skala fra meget dårligt til meget godt. I modsætning til Kahneman og Deatons studie fra 2010, hvor folk blev bedt om at huske, hvordan de tidligere havde følt sig, kunne denne app opfange øjebliksdata og dermed undgå hukommelsesfejl og skævheder i dømmekraften.

I modsætning til Kahneman og Deatons studie fandt Killingsworth, at både følelsesmæssigt velvære og livstilfredshed fortsætter med at stige med husholdningsindkomsten, selv når indkomsten overstiger $75.000.

Betyder det, at penge har så stor betydning for lykke, at du bør forsøge at tjene så mange penge som muligt? Bemærk, at Killingsworths graf anvender en logaritmisk x-akse for indkomst (som i Kahneman og Deatons studie fra 2010), og y-aksen anvender standardscore, en måling af standardafvigelse, som ikke vil have meget intuitiv betydning for dem, der ikke er bekendt med statistik. Her er dataene for oplevet velvære, men plottet med forskellige akser.

En fordobling af indkomsten er forbundet med en stigning på cirka 1 point på en skala fra 0 til 100 for oplevet velvære, hvilket virker (efter vores mening) overraskende lidt.

Hvis vi ændrer y-aksen til at vise et lineært forhold, fortæller dette en anden historie. Faktisk ser vi et plateau i forholdet mellem indkomst og oplevet velvære, præcis som fundet af Kahneman og Deaton, men på et højere indkomstniveau – omkring 200.000 dollars om året.

Måske det mest interessante resultat er, at forbindelsen mellem penge og lykke blev stærkt påvirket af deltagernes svar på spørgsmålet: "Hvor vigtige er penge for dig?" Dette rejser et interessant spørgsmål om årsagssammenhæng: Værdsætter folk penge, fordi de ved, at det gør dem lykkeligere, eller gør penge dem lykkeligere, fordi de værdsætter dem? Uanset svaret står man tilbage med, at penge betyder mindre, end vi forventer, samtidig med at de fleste ved præcis, hvor meget penge betyder for dem selv.

Killingsworth og Kahneman finder fælles fodfæste.

I marts 2023 offentliggjorde Kahneman og Killingsworth i samarbejde med Barbara Mellers en opfølgning på debatten med titlen "Income and emotional well-being: A conflict resolved". Artiklen genanalyserer data fra begge undersøgelser. De konkluderer, at både den oprindelige artikel af Kahneman og opfølgningen af Killingsworth har korrekte konklusioner, men for forskellige grupper.

Hovedproblemet med Kahneman og Deaton (2010) er en såkaldt “ceiling effect,” eller “takseffekt” på dansk. Amerikanere rapporterer generelt set ganske høje lykketall, især gruppen med de allerhøjeste indtægter. I undersøgelsen rapporterer 89 % af de højest lønnede den maksimale score for lykke. Pointen er, at dette gør undersøgelsen dårlig til at skelne mellem de mest lykkelige, som alle scorer meget højt. Forfatterne argumenterer derfor for, at det ville være mere beskrivende at karakterisere denne måling som fravær af ulykke fremfor lykke.

Ved første øjekast kan dette virke ensbetydende, men de fremhæver en analogi, der kan hjælpe til at forstå, hvorfor det er mere præcist. Forestil dig en test for demens. De fleste normalt fungerende personer vil score meget højt på testen, nær perfekt. En lille andel, nemlig dem med demens, vil derimod score lavere. Testen er godt egnet til at måle demens og graden af demens, men er mindre egnet til at skelne mellem dem, der har normal kognitiv funktion, da de fleste alligevel vil score tæt på det maksimale på testen.

En lignende effekt finder de, når de genanalyserer dataene fra både Kahneman (2010) og Killingsworth (2021) og opdeler grupperne efter, hvor ulykkelige de er. De 15-20 % mest ulykkelige oplever en stigning i lykke op til omkring 75.000 dollars, hvorefter den flader ud. For de mest lykkelige ser man dog ingen sådan udfladning. Faktisk tyder analysen på, at de, der i forvejen var lykkeligst, oplever en stigende lykkeeffekt for hver fordobling af indkomsten.

Samtidig er det stadig sådan, at hvis man ser på disse effekter i absolut størrelse – altså hvor meget lykkeligere man bliver ved fordobling af indkomsten – er effekten fortsat relativt beskeden. I en akademisk kontekst er det et interessant fund, at der er en lineær sammenhæng mellem lykke og logaritmen af indkomst, men for praktiske formål er størrelsen af denne effekt mere relevant end eksistensen af en statistisk signifikant “retning” på udviklingen for forskellige grupper.

Hvor stor er effekten egentlig?

Den danske statistiker Jonas Lindeløv skriver godt om størrelsen af de effekter, vi egentlig taler om her, i et blogindlæg fra 2021. Han tager udgangspunkt i data fra Killingsworths undersøgelse og simulerer fordelingen af deltagerne baseret på de aggregerede tal og relevante statistiske variabler.

Hvis vi ser på et ret ekstremt scenarie, bliver det oplysende. Forestil dig, at du tjener 150.000 kroner. Så bytter vi dit liv med livet til en tilfældigt udvalgt deltager fra studien, der tjener 4,8 millioner – 32 gange så meget, som du plejede at tjene!

Da du tjente 150.000 kroner, ville i gennemsnit 62 % rapportere højere livstilfredshed end dig. Med din nyvundne rigdom vil kun 35 % forventeligt rapportere højere livstilfredshed end dig! Samtidig er der en 24 % sandsynlighed for, at du vil opleve lavere livstilfredshed end tidligere.

Tilsvarende ville 58 % i gennemsnit have rapporteret højere følelsesmæssigt velvære end dig, da du tjente mindre, sammenlignet med 40 % i din nye situation. Men også her er der 33 % sandsynlighed for, at dit følelsesmæssige velvære vil være lavere end før.

Dataene forklarer kun 4 % og 1,5 % af variationen i livstilfredshed og følelsesmæssigt velvære hhv. Der er en robust sammenhæng mellem indkomst og lykke, men effektstørrelsen er vigtig.

Hvis penge ikke gør dig lykkelig, bruger du dem sandsynligvis forkert.

Det forrige punkt rejser spørgsmålet: Spiller det ikke en rolle, hvordan folk bruger deres penge? Der må være bedre og dårligere måder at bruge dem på. En fremragende artikel om dette emne er "Hvis penge ikke gør dig lykkelig, bruger du dem måske ikke rigtigt". Forfatterne kommer med følgende forslag:

• Køb flere oplevelser og færre materielle goder.

• Brug penge på at hjælpe andre frem for på dig selv.

• Køb mange små glæder i stedet for nogle få store.

• Undgå udvidede garantier og andre former for overprisede forsikringer.

• Vent med at bruge pengene.

• Tænk over, hvordan negative bivirkninger af købet kan påvirke din hverdag.

• Vær forsigtig med at sammenligne priser.

• Vær opmærksom på andres lykke.

At bruge penge på andre gør dig lykkeligere.

Som du måske forventer, ønsker vi at fokusere på glæden ved at hjælpe andre. Der findes nogle beviser for, at det at bruge penge på andre øger lykken hos den, der bruger pengene.

I et eksperiment blev deltagerne givet penge og derefter tilfældigt udvalgt til at bruge pengene på sig selv eller på andre. Det viste sig, at de, der brugte pengene på andre, rapporterede højere niveauer af lykke ved slutningen af undersøgelsen.

En grund til at give er altså, at det sandsynligvis vil gøre dig lykkeligere end at bruge pengene på andre måder, særligt hvis du allerede tjener godt. Den anden (og sandsynligvis vigtigere) grund er, at at give kan have en betydelig positiv indvirkning på andres lykke. I Killingsworths undersøgelse blev det vist, at en fordobling af indkomsten fra $500 til $1.000 førte til samme stigning i lykke som en fordobling af indkomsten fra $100.000 til $200.000. De samme penge kan altså hjælpe de fattige langt mere end de rige.

For at afslutte metaforen om den onde cirkel, afslutter denne artikel med et mere tiltalende alternativ: en cirkel, der skaber altruisme. Forskning viser, at sammenhængen mellem lykke og det at give til velgørenhed – et velkendt fund fra lykkeforskningen – ser ud til at være kausal. Med andre ord ser det ud til, at det at give til velgørenhed gør dig gladere – det handler ikke kun om, at glade mennesker donerer mere. Forskerne skriver:

“Lykkelige personer giver mere, og at give til velgørenhed gør folk gladere, så lykke og det at give kan fungere i en positiv feedback-loop (hvor lykkelige mennesker giver mere, bliver gladere og giver endnu mere).”

Hvor meget man giver til bistand, er et personligt spørgsmål, der kræver overvejelser, som hver enkelt må gøre selv. Det kan dog være værd at tænke over, om den følelse, du får ved grundlæggende at ændre livet for fremmede, vil overskygge nydelsen af at købe endnu flere ting til dig selv – ting, der ikke nødvendigvis vil gøre dig lykkeligere.

At jagte en stadigt stigende indkomst virker som en ineffektiv måde at blive lykkeligere på. Omvendt er det at give til meget effektive velgørenhedsorganisationer en fremragende måde at få andre til at føle sig lykkeligere. De af os, der bor i højindkomstlande, har en enestående mulighed for at forbedre andres liv markant ved at give en betydelig del af vores indkomst væk. Og som en bonus kan vi selv ende med at blive lykkeligere ved at gøre det.

Over 9.000 personer på verdensplan, herunder over et antal danskere, har valgt at forpligte sig til at give mindst 10 % af deres indkomst væk resten af livet. Mange mener, at dette valg har gjort dem lykkeligere og givet deres liv mere mening. Vi afslutter med et citat fra bogen The Life You Can Saveskrevet af filosofen Peter Singer:

“Jeg anbefaler, at du i stedet for at bekymre dig om, hvor meget du skal gøre for at leve et fuldstændigt etisk liv, gør noget, der er betydeligt bedre, end det du har gjort indtil nu. Så kan du se, hvordan det føles. Du vil måske finde, at det er mere meningsfuldt, end du havde forestillet dig.”

Dette er en sammensætning af to artikler (denne ↗ og denne ↗), først offentliggjort på Giving What We Can's hjemmeside. Oversat af Ulrik Koefoed Johnsen.

Denne artikel blev opdateret den 22. september 2023 med yderligere kontekst fra en opfølgende undersøgelse af Kahneman og Deaton (2010) og Killingsworth (2021) fra marts 2023, samt en forklaring af effektstørrelsen i Killingsworth (2021). De nye afsnit er "Killingsworth og Kahneman finder fælles fodfæste" og "Hvor stor er effekten egentlig?".