Kan vi indsamle 50.000 kr. til effektiv velgørenhed via min podcast?

Her i november og december samarbejder jeg med Giv Effektivt, en velgørenhedsorganisation, der bruger forskning og data til at finde ud af, hvor donationer faktisk gør størst gavn. De sørger for, at dine penge hjælper dér, hvor de redder eller forbedrer flest liv – og de tager ingen administrationsprocenter.

I sommers havde jeg Ulrik Johnsen i studiet. Han er tidligere buddhistisk munk og nu leder af Giv Effektivt. Samtalen handlede om, hvad der egentlig skaber glæde og mening i livet. Som Ulrik sagde i afsnittet:

“Sindets vanemønster er at længes efter mere. Vi er optimeringsvæsner, drevet af et ønske om at leve et lykkeligt liv.”

Vi talte om, hvordan sindet konstant stræber efter “mere”, men at glædesforskningen faktisk viser noget ret interessant: Det, der gør os mennesker mest lykkelige, er ikke nødvendigvis at købe nye ting, få lønforhøjelse eller se bedre ud – men at bidrage til andres liv og at gøre noget godt for andre.

Derfor samler jeg nu ind til Giv Effektivt og håber, at vi sammen kan nå 50.000 kr. En gavmild donor har lovet at matche alle bidrag op til 25.000 kr., så din donation tæller dobbelt.

Hvis du har mulighed for det, så vær med – for når du hjælper andre, kan du faktisk også gavne dig selv. 💚

PS: Du kan høre samtalen med Ulrik → her.

100 kr. indsamlet. Mål: 50.000 kr.

Vores Mentale Sundhed samler ind til effektiv velgørenhed via Smart fordeling.

Disse lyttere har bidraget:

Ulrik gav 100 kr.Tusind tak for indsatsen og til den gavmilde donor, der matcher donationerne!

Beregn, hvor rig du er sammenlignet med resten af verden:

Angiv din husstands samlede indkomst før skat.

Ingen børn i husstanden

Én voksen i husstanden

Hvis du gav

af din indkomst efter skat kunne du donere 0 kr. til velgørenhed og fortsat være blandt de 100 % rigeste i verden.

10%

20%

30%

40%

50%

Global indkomst-distribution

Hvordan udregner vi, hvor rig du er?

Ækvivaleret årsindkomst i danske kroner (logaritmisk skala) →

Indkomst justeret for hustandens størrelse

Når vi beregner, hvor rig du er, bruger vi en ækvivaleret indkomst¹1.

OECD (2013) "OECD note on equivalence scales"

. Indkomst efter ækvivalering er et mål for din husstands indkomst, som tager højde for forskelle i størrelse og sammensætning. Værktøjet bruges bl.a. til beregning af indikatorer for fattigdom og social eksklusion. Medlemmerne af en husstand tildeles forskellig vægte (i procenter), og den samlede husstandsindkomst udregnes derefter baseret på summen af vægtene for at give en repræsentativ indkomst. Ækvivaleringen kan gøres på lidt forskellige måder, og i disse beregninger bruger vi den OECD-modificerede skala.

Den første voksne i husstanden får en vægt på 1
Hver ekstra voksen får en vægt på 0,5
Hvert barn får en vægt på 0,3

Den totale hustandsindkomst deles derefter med summen af vægtene for at give en repræsentativ indkomst.

Indkomst efter skat

I Danmark kender de fleste bedre til deres indkomst før skat end efter skat. Tallene, vi baserer indkomstfordelingen på, svarer i praksis til at regne efter skat. Derfor estimerer vi din indkomst efter skat baseret på skattestyrelsens oplysninger¹1.

Indkomst efter skat = indkomst før skat − AM-bidrag (8%) − kommuneskat (25,1%) − bundskat (12,01%) − topskat (15% på indkomst over 611.800 kr.). Personfradrag er 51.600 kr., skatteloft er 52.07%.

. Vi beregner indkomsten efter skat med indkomsten opført som almindelig indkomst uden fradrag eller yderligere oplysninger. Vi modregner heller ikke skattefradraget, du får ved at give til os, når vi beregner, hvor rig du er, hvis du f.eks. donerer en procentdel af din indkomst.

Typisk vil dette give et estimat efter skat, der kun afviger få procent fra din reelle indkomst efter skat. For de fleste vil estimatet være lavere end det, du faktisk står tilbage med efter skat, da vi ikke medtager nogle fradrag.

Hvis du angiver flere voksne i husstanden, beregner vi indkomsten efter skat for hver af dem, og til sidst beregner vi en ækvivaleret indkomst baseret på den samlede husstandsindkomst efter skat.

Justering for købekraft og valuta

For at kunne sammenligne indkomster på tværs af lande justerer vi for forskelle i købekraft og valuta. Vi bruger en PPP-faktor (Purchasing Power Parity), som tager højde for forskelle i prisniveau mellem lande. Denne faktor opdateres løbende for at afspejle ændringer i valutakurser og prisniveauer.

Det underliggende estimat for indkomstfordelingen stammer fra Gapminder og er angivet i 2017-internationale dollars. Derfor bruger vi først Danmarks Statistiks prisomregner til at nedjustere fra dagens værdi til 2017-kroner, og derefter anvender vi Verdensbankens PPP-faktor til at konvertere fra 2017-kroner til 2017-internationale dollars.

Gapminder data

Indkomstfordelingen i verden er baseret på data fra Gapminder. De anerkender, at usikkerheden i deres data ofte er stor, og at de kun er beregnet til at vise det overordnede billede, ikke til præcise beregninger og sammenligninger. Nogle af de vigtigste usikkerheder bag dataen er:

Kvaliteten og tilgængeligheden af de oprindelige datakilder, som kan variere efter land, region, indikator og tidsperiode-
Metoderne og antagelserne, som Gapminder bruger til at udfylde hullerne i de oprindelige datakilder, hvilket kan introducere fejl eller skævheder.

Indkomstfordelingen er baseret på tre forskellige datapunkter for hvert land: Befolkning, BNP per indbygger og Gini-koefficienten, som beskriver, hvor store indkomstforskelle, der findes internt i landet.¹1.Ola Rosling (2018) "Income Mountains Dataset - Documentation" (Hentet: 11.4.2023).

Befolkningstallene er hentet fra FNs World Population Prospects 2022.¹1. United Nations, Department of Economic and Social Affairs (2022) "World Population Prospects 2022" (Hentet: 12.4.2023). Gapminder bruger data fra Verdensbanken for BNP per indbygger frem til 2019¹1.World Bank (2019) "World Development Indicators. GDP per capita, PPP (constant 2017 international $)" (Hentet: 12.4.2023)., og fremskrivinger frem til 2027 fra Den Internationale Pengefond (IMF).¹1.The International Monetary Fund (2022) "World Economic Outlook Database" Gini-koefficienten er hentet fra PovcalNet, som giver data i 2013¹1.Gapminder foundation (2019) "Gini — Data Documentation" (Hentet: 12.4.2023). og antager, at uligheden internt i hvert land er konstant hvert år. Tallene justeret for inflation til faste 2017 internationale dollar, og bruger data om forskelle i leveomkostninger mellem lande, også kaldet købekraftsparitet (PPP), fra 2017.¹1.Gapminder foundation (2022) "GDP per capita in constant PPP dollars" (Hentet: 12.4.2023).

Gapminder angiver også indkomst i indkomst pr. dag, som vi omregner til årsindkomst ved at gange med 365 dage per år.

Beregning af procentil

For at beregne din placering i den globale indkomstfordeling sammenligner vi din justerede daglige indkomst med fordelingen af indkomster på verdensplan. Vi bruger lineær interpolering mellem datapunkterne for at give et mere præcist estimat af din percentil.

Husk, at denne beregner er et værktøj, der giver et groft estimat af din relative velstand i en global kontekst. Den tager ikke højde for alle faktorer, der påvirker levestandarden – såsom formue, adgang til offentlige ydelser eller lokale leveomkostninger – ud over de justeringer, der er beskrevet ovenfor.

Din effekt.

Hvis du donerede 0 kroner om året til effektiv velgørenhed, kunne du gøre en markant positiv forskel for andre. Du kunne for eksempel bidrage med myggenet, A-vitamintilskud eller børnevacciner.