Gavekort.

Giv en meningsfuld gave til en person, du holder af.

1
Giv en donation.

Klik på knappen "Køb et gavekort" ovenfor for at give en donation. Vælg det beløb, du vil give, og hvad du ønsker, gaven skal gå til.

2
Download gavekortet.

Når du har gennemført donationen, kan du downloade vores gavekortskabelon, som kan printes ud.

3
Udfyld og aflevér.

Udfyld gavekortet og giv det til en person, du holder af.

Gavekort til effektiv velgørenhed.

Et gavekort fra Giv Effektivt er en fantastisk måde at give en gave til en person, du holder af, samtidig med at du hjælper dem, der har mest brug for det i verden.
Når du køber et gavekort gennem Giv Effektivt, kan du vælge at øremærke din donation til en eller flere af vores anbefalede organisationer eller vælge "smart fordeling" og dermed lade os fordele den for størst mulig effekt.
Hvert kvartal sender vi vores indsamlede midler til de organisationer, der på det givne tidspunkt, kan bruge pengene mest effektivt til at redde liv og forbedre livskvaliteten.
De seneste år er midlerne blandt andet gået til:
  • New Incentives, som arbejder for at øge vaccinationsraterne for spædbørn i Nigeria. For ca. 135 kr. kan du sikre, at et barn, som ellers ikke ville være blevet vaccineret, får beskyttelse mod alvorlige sygdomme som tuberkulose, difteri og mæslinger.
  • Malaria Consortium, som beskytter børn under fem år mod malaria gennem forebyggende behandling. For blot 50 kr. kan du beskytte et barn mod malaria i en hel sæson.
  • Helen Keller Intl, som uddeler A-vitamintilskud til børn i alvorlig risiko for fejlernæring. For kun 70 kr. kan du dække A-vitaminbehovet for en hel barndom.