Skattefradrag.

Opnå mere ved at donere til vores anbefalede organisationer. Beregn, hvor meget du kan få tilbage i skat med vores fradragsberegner.

Beregn, hvor meget fradrag, du kan få.

Som privatperson kan du få skattefradrag for donationer op til 19.000 kr. om året i 2025. Skatteforvaltningen udbetaler fradrag, der svarer til ca. 26% af donationer op til dette loft. Det er muligt at få fradrag for donationer over 19.000 kroner. Det kræver kun en lille smule (simpelt) papirarbejde. Hvis du opretter et såkaldt ‘gavebrev’, kan du få fradrag for op til 15% af din indkomst før skat. Læs mere om dette nedenfor.

Minste grense0 krSkattefradrag8,000 krDu får tilbage2,080 kr
kr

Med 8,000 kr. i donationer i år får du 2,080 kr. tilbage i skat.

Gavebrev: Opnå maksimalt fradrag.

Med et gavebrev kan du få fradrag for donationer på op til 15% af din årlige indkomst før skat (efter AM-bidrag) ud over de 19.000 kr., du normalt får via dit personfradrag. Hvis du f.eks. tjener 500.000 kr., kan du få fradrag for donationer på op til 88.000 kr. i 2025. Det ville give 22.880 kr. tilbage i skat, hvilket er ca. fem gange så meget, som hvis du ikke havde benyttet gavebrevet.
Hvis du vælger også at donere hele dit fradrag (og fradraget heraf osv.), kan du f.eks. for 50.000 kr. donere 67.567 kr.
Disse beregninger er baseret på en fradragsgrad på 26%. Du kan finde din præcise fradragsprocent, ved at lægge din kommunes kirkeskat og kommuneskat sammen. Se de aktuelle satser her ↗.
Gavebreve kaldes også forpligtelseserklæringer og bygger på lovgivningen om løbende ydelser. Læs mere om gavebreve på Skatteforvaltningens hjemmeside. ↗

Særlige regler for virksomheder og selskaber.

I får fradrag for jeres bidrag, hvis I indtaster jeres CVR-nummer, når I donerer via giveffektivt.dk. Giv Effektivt indrapporterer jeres donationer til Skattestyrelsen i januar. Fradragsloftet afhænger af, om I er et selskab eller personligt ejet.
Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber kan få fradrag for donationer op til det samme fradragsloft, som gælder for privatpersoner.
Holdingselskaber, anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) kan få skattefradrag for op til 15 % af selskabets skattepligtige indkomst.
Skriv til donation@giveffektivt.dk, hvis din virksomhed eller dit selskab ønsker en mere regnskabsvenlige kvittering end den automatiske kvittering fra vores online donationsplatform. En manuel kvittering kan være en god idé, hvis I donerer via bankoverførsel, så vi kan kvittere for at have modtaget donationen.

Værdien af donationer til Giv Effektivt.

En meget effektiv velgørenhedsorganisation kan være ti eller hundrede gange mere effektiv end en gennemsnitlig. Hvad du vælger at give til betyder derfor enormt meget for, hvad dine penge udretter og hvor mange du hjælper. Vi sikrer, at dine penge går til veldokumenterede og omkostningseffektive tiltag, som kommer flest mulige mennesker til gavn.
Betingelser for at opnå skattefradrag.
Gyldigt CPR- eller CVR-nummer.

Donationen skal kunne knyttes til et unikt CPR- eller CVR-nummer, som du har mulighed for at angive i donationsformularen. Du hører fra os, hvis der opstår fejl i indberetningen eller registreringen af dit CPR eller CVR-nummer. Det skyldes typisk tastefejl.

Overholdelse af tidsfristen.

Vi er forpligtet til at indberette alle donationer til Skattestyrelsen senest den 20. januar året efter, de er modtaget. Derfor sender vi en påmindelse via mail ved årets afslutning, der opsummerer, hvad du har doneret det pågældende år, så du har mulighed for at kontakte os i god tid, hvis der skulle være uoverensstemmelser. Det kan f.eks. være, hvis det beløb, vi oplyser, ikke stemmer overens med det, du har doneret – eller hvis vi mangler dit CPR-nummer, og du ønsker at få fradrag for din donation.

Ofte stillede spørgsmål