Cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde en så god brugeroplevelse som muligt.
Børnevacciner.
Problemet.
I 2019 modtog 43,5% af spædbørn i Nigeria ikke alle de anbefaleder børnevaccinationer. I 2021 var der 2,2 millioner børn i Nigeria, der slet ikke blev vaccineret. Nigeria udgør 3% af verdens befolkning, men står for cirka 15% af verdens fem millioner dødsfald blandt børn under fem år11.Unicef Data Warehouse "Under-five mortality rates in Nigeria." (Hentet: 7.8.2025).. Nigeria er dermed et af de lande i verden med højest børnedødelighedsrater - mere end 10% af alle landets levendefødte lever ikke til de fylder fem år (til sammenligning er tallet i Danmark under 0,3%)11.Our World in Data (2025) "Under-five mortality rate " (Hentet: 7.8.2025)..
De lave vaccinationsrater er en væsentlig årsag til den høje børnedødelighed i Nigeria. Det anslås, at 40% af dødsfaldene skyldes sygdomme, der kan forebygges gennem vacciner11.Effektiv Spenden "New Incentives: Vaccinations for children." (Hentet: 7.8.2025).. Livsvigtige børnevaccinationer mod blandt andet tuberkulose, difteri og mæslinger tilbydes gratis på offentlige klinikker, men udgifterne til at rejse til klinikkerne og andre barrierer gør, at mange forældre ikke prioriterer at vaccinere deres børn.
Løsningen.
I samarbejde med offentlige klinikker, og som en del af eksisterende programmer i Nigeria, modtager forældre små kontantbelønninger af New Incentives. Disse såkaldte "conditional cash transfers" gives, når det er bekræftet, at forældrenes barn har modtaget den seneste vaccination. New Incentives fokuserer på de regioner med de laveste vaccinationsrater i Nigeria, hvor færre end ét ud af tre børn modtager alle de anbefalede vaccinationer, og en fjerdedel af børnene slet ikke bliver vaccineret.
Ifølge GiveWell11.
GiveWell er en uafhængig velgørenhedsevaluator, der hvert år bruger over 60.000 timer på at forske i, hvor donationer kan redde eller forbedre flest liv per krone.
koster de økonomiske belønninger ca. 130 kr. per barn. Dette beskedne beløb er tilstrækkeligt til at dække organisationens omkostninger, forældrenes transportudgifter og evt. tabt indkomst. På denne måde øger New Incentives vaccinationsraterne i de områder, de arbejder i. De arbejder desuden også med oplysningskampagner om vigtigheden af vaccination, samt forbedringer af svage led i forsyningskæden for vacciner.Vacciner som belønnes:
eksklusive vacciner, som GiveWell mener kun udgør en lille del af fordelene:Alder | Direkte | Indirekte |
---|---|---|
Fødsel | BCG | Hep B, OPV0 |
6 uger | Penta1, PCV1 | OPV1, Rotavirus |
10 uger | Penta2, PCV2 | OPV2, Rotavirus |
14 uger | Penta3, PCV3 | OPV3, IPV, Rotavirus |
9 måneder | Mæslinger 1 | Gul feber, meningitt A |
15 måneder | Mæslinger 2 | n/a |
➔

Evidens.
New Incentives udviklede deres program baseret på en række studier, der blandt andet viste, at betingede kontantoverførsler kan forbedre sundhedsadfærd, og at små belønninger kan øge vaccinationsrater markant11.Alison Connor, Sophia Schneidewind, Zack Devlin-Foltz (2020) "New evidence: Conditional Cash Transfers Increase Immunization Coverage in North West Nigeria", IDInsight, . Samlet set tyder forskningen på, at beskedne kontante belønninger kan være en exceptionelt omkostningseffektiv måde at øge vaccinationsraterne i områder med lav tilslutning.
Da den specifikke model fra New Incentives og den lokale kontekst i Nigeria endnu ikke var blevet evalueret, fik organisationen grundigt testet deres model i et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT - også kaldet "lodtrækningsforsøg" på dansk). Undersøgelsen fandt klare beviser på, at programmet markant øgede vaccinationsraterne11.Alison Connor, Sophia Schneidewind, Zack Devlin-Foltz (2020) "New evidence: Conditional Cash Transfers Increase Immunization Coverage in North West Nigeria", IDInsight, .
Evaluering af New Incentives.
Velgørenhedsevaluatoren GiveWell11.
GiveWell er en uafhængig velgørenhedsevaluator, der hvert år bruger over 60.000 timer på at forske i, hvor donationer kan redde eller forbedre flest liv per krone.
, som vi primært baserer vores anbefalinger på, har anbefalet New Incentives som en af deres Top Charities siden 2020. De anbefaler New Incentives vaccinationstiltag på grund af veldokumenteret effekt, høj omkostningseffektivitet, operationel effektivitet, stor åbenhed og en god opfølgning på kontantoverførslerne.Ifølge GiveWell bidrager New Incentives til en betydelig reduktion i sygdomme og børnedødelighed i Nigeria. GiveWell vurder, at New Incentives forebygger et børnedødsfald for 10.000-43.000 kr. Du kan læse GiveWells fulde rapport om omkostningseffektiviteten af at kompensere forældre for at lade deres børn vaccinere her ↗.
130 kr.
Sikrer, at et barn bliver tilmeldt et vaccinationsprogram.Tilskud fra GiveWell
til belønninger for vaccinationer.Dato | Lokation | Sum |
---|---|---|
Maj 2023 | Nigeria | 12 606 851 USD |
November 2022 | Nigeria | 30 186 650 USD |
Maj 2022 | Nigeria | 35 000 000 USD |
Januar 2022 | Nigeria | 9 400 000 USD |
August 2021 | Nigeria | 9 400 000 USD |
November 2017 | Nigeria | 5 944 203 USD |
April 2017 | Nigeria | 820 000 USD |
November 2016 | Nigeria | 368 587 USD |
Marts 2016 | Nigeria | 300 000 USD |
Marts 2015 | Nigeria | 100 000 USD |
Marts 2014 | Nigeria | 100 000 USD |
➔