Giv Effektivts X-factor
Vi estimerer, at for hver krone brugt på Giv Effektivts drift, indsamler vi omkring 7 kroner til verdensklasse velgørenhed. Vi kalder det Giv Effektivts ”X-factor”. Her gennemgår vi regnestykket, der ligger bag vores estimat.

Den simple metode er ikke helt nok
Den mest simple metode til at udregne Giv Effektivts X-factor er at dividere vores samlede indsamlingsbeløb med vores samlede driftsomkostninger – en slags “return on investment”-udregning.
I runde tal indsamlede vi 5 millioner kroner i perioden 2022 – 2024 og brugte 200.000 kroner på drift, hvilket giver en X-factor på 50/2 = 25x.

Justering for "kontrafaktiske" donationer
Den simple metode ovenfor er dog ikke helt retvisende. Vi regner nemlig med, at nogle af de midler, vi indsamler, ville være gået til andre velgørende formål eller endda vores anbefalede formål, selv hvis Giv Effektivt ikke eksisterede. Disse midler skal modregnes i vores regnestykke, fordi det ikke er midler, som Giv Effektivt unikt har påvirket. Dette kaldes en “kontrafaktisk” justering.
Spørgsmålet er, hvor stor en andel af vores indsamlede midler er kontrafaktiske. Hvis vi eksempelvis antager, at 20% af vores indsamlede donationer alligevel var gået til vores anbefalede formål, så skal vi justere beløbet med 100-20% = 80%, så vi får 5.000.000*0.8 = 4.000.000, hvilket resulterer i en X-factor på 40/2 = 20x.
Dette er rundt regnet vores foreløbige bedste bud på Giv Effektivts X-factor for perioden 2022 – 2024, hvilket altså vil sige, at for hver krone brugt på Giv Effektivts drift i denne periode, indsamlede vi omkring 20 kroner til vores anbefalede formål.
Vi forventer, at X-factoren fra 2025 og frem er tættere på 7 kr., men det vender vi tilbage til. Lad os først forklare nærmere, hvordan vi er nået frem til en kontrafaktisk justering på ca 80% – en helt central del af udregningen.

Vores estimat af den kontrafaktiske justering
Vi har spurgt vores donorer, hvad de ville have brugt pengene på, hvis de ikke havde doneret til Giv Effektivt. Svarene fordelte sig overordnet i tre kategorier, som beskrevet i tabellen nedenfor. Tabellen giver et overblik over hver kategoris omtrentlige andel samt den kontrafaktiske værdi, vi tilskriver hver svarkategori.
Andel | Svarkategori | Kontrafaktisk værdi |
38% | A. Eget forbrug eller opsparing | 100% Denne gruppe ville ikke have doneret til velgørenhed i fraværet af Giv Effektivt. |
45% | B. Konventionel velgørende organisation | 90% Dette svarer til, at vores anbefalinger i gennemsnit er 10 gange mere effektive end øvrige organisationer (men tallet er givetvis helt op til 100 – 300 gange højere effektivitet). |
17% | C. Ét af Giv Effektivts anbefalede formål. | 10% Denne gruppe af donorer ville have doneret til vores anbefalinger selv i fraværet af Giv Effektivt. Den lille ekstra effekt af Giv Effektivt kommer fra muligheden for at få skattefradrag. |
Vi tager et gennemsnit af andelene af respondenter i hver svarkategori, vægtet efter deres kontrafaktiske værdi, hvilket resulterer i at ca. 38%*100%+45%*90%+17%*10% = 80% af donationer til Giv Effektivt er kontrafaktiske.

Korrektion for fejlkilder
Så langt så godt. Men vi mener faktisk, at vi kan gøre regnestykket endnu mere præcist. Den forrige udregning laver to centrale antagelser, der potentielt er fejlkilder:
Vi antog, at alle donerer det samme beløb. Vi kan i stedet kigge på de tre grupper af donorer og tage højde for eventuelle forskelle i donerede beløb.
Vi antog, at de donorer, der besvarer vores frivillige spørgeskema, er repræsentative for alle Giv Effektivts donorer. Det er dog muligt, at de donorer, der vælger at besvare Giv Effektivts spørgeskema, adskiller sig væsentligt fra dem, der ikke gør.
Læs mere om hvordan vi metodisk håndterer disse fejlkilder her. Resultatet er en lidt lavere kontrafaktisk justering på ca 67% [58% – 75%]. Dette giver i vores regneeksempel en endelig X-factor på omkring 17x for perioden 2022 – 2024.
Derudover tyder vores budgetfremskrivninger på, at Giv Effektivts driftudgifter fra 2025 og frem vil udgøre omkring 14% af vores kontrafaktisk-justerede indsamlinger, hvilket lander os på en endelig X-factor på ca 100/14 = 7x. Forskellen på perioden 2022 – 2024 (ca 17x) og 2025 og frem (ca 7x) skyldes primært, at vi i oktober 2024 med en fondsbevilling fik mulighed for at ansætte vores første medarbejder – en betydelig men også nødvendig udgift, eftersom Giv Effektivt indtil da var en fuldt frivillig organisation.

Opsummering
Således kommer vi frem til Giv Effektivts X-factor på omkring 7x.
Det betyder, at for hver krone brugt på Giv Effektivts drift, forventer vi rundt regnet at indsamle 7 kontrafaktiske kroner til verdensklasse velgørenhed.
X-factoren er et afgørende mål for, hvor omkostningseffektiv Giv Effektivt er som organisation – jo højere, jo bedre. Derfor spiller den en vigtig rolle i vores arbejde, herunder i strategiske beslutninger, budgetplanlægning og fondsansøgninger. Det er samtidig vigtigt at understrege, at X-factoren kan ændre sig i fremtiden afhængig af vores resultater.
Hidtil har Giv Effektivts drift været finansieret af medlemskontingenter samt fondsmidler, fordi vi sender 100% af donationerne til Giv Effektivt videre til vores anbefalede formål. Sådan vil det også være fremadrettet.

Vil du støtte vores arbejde og vækst?
Vi har nu gjort det muligt at støtte Giv Effektivts drift direkte, og vi tror, at denne mulighed kan appellere til nogle donorer. Her håber vi at have gjort det gennemskueligt, hvorfor vi mener, at donationer til Giv Effektivts drift kan være en måde at gøre en stor forskel med sin støtte.