Procentløftet.

Giv en andel af din indkomst til effektiv velgørenhed og gør en stor positiv forskel.

Du bestemmer selv, hvor meget du vil give.

Selvom vi ville ønske, at det var mere almindeligt at give en procentdel af sin indkomst til effektiv velgørenhed, er det helt op til dig, hvad du selv har det godt med at give. Det er vigtigt at mærke efter, hvad der føles godt for dig.

Det vil variere, hvor meget den enkelte kan og ønsker at give. Du bør finde en balance mellem ikke at give for lidt og ikke at give over evne. For eksempel kan du give det, du ikke har brug for, og som du ikke vil savne.

Hos Giv Effektivt har vi sat 1% som minimum for procentløftet, fordi de fleste i Danmark sagtens kan klare sig på 99% af deres indkomst – og de penge, man giver, kan fortsat gøre en betydelig forskel i verden.

Mange kan give mere, og nogle vælger at tage The 🔸10% pledge ↗ via vores søsterorganisation Giving What We Can ↗, hvilket du kan læse mere om længere nede på denne side.

Det vigtigste er dog at komme i gang – så kan du altid justere procentsatsen senere, hvis du har lyst.

Derfor har disse danskere taget løftet:

“At tage 10%-løftet er en af de beslutninger, jeg er mest stolt af at have truffet i mit liv. Jeg er taknemmelig for at kunne bidrage meningfuldt ved at donere en del af min indkomst. Det er en fed klub at være del af.”

Sofie Meyer.

↳

Conversation designer at Turn.io

“Jeg valgte at tage 10%-løftet for at se verden med ærlige øjne og forsøge at gøre min del.”

Anton Emil Marstrand Rasmussen

↳

Studerende på SDU.

“I Peter Singers ånd erkender jeg, at 10% af min indkomst har langt større moralsk betydning for ekstremt fattige, end for mig selv.”

Johannes Rothe

↳

Studerende på SDU.

Tre gode grunde til at tage procentløftet:

1 Offentlig forpligtelse.

Offentlige forpligtelser bidrager til, at vi lever op til vores værdier og holder os til de langsigtede mål, vi sætter. Det bliver dermed mindre sandsynligt, at vi senere fraviger målet eller vælger at bruge pengene på os selv. Jo flere vi fortæller om vores løfte, jo større er denne effekt.

2 Fællesskab.

Hos Giving What We Can og Giv Effektivt bliver man en del af et større fællesskab, hvor man kan få støtte og råd, samt inspiration fra andre, der har taget samme løfte.

3 Kulturændring.

Afgiver man et offentligt løfte og deler det med andre, kan det inspirere flere til at gøre det samme. Sammen kan vi skabe en verden, hvor det at give en del af vores indkomst og at give effektivt bliver en kulturel norm.

Beregn, hvad du kan udrette gennem et procentløfte:

Beregn, hvor rig du er sammenlignet med resten af verden:

Angiv din husstands samlede indkomst før skat.

Ingen børn i husstanden

Én voksen i husstanden

Hvis du gav

af din indkomst efter skat kunne du donere 0 kr. til velgørenhed og fortsat være blandt de 100 % rigeste i verden.

10%

20%

30%

40%

50%

Global indkomst-distribution

Hvordan udregner vi, hvor rig du er?

Ækvivaleret årsindkomst i danske kroner (logaritmisk skala) →

Indkomst justeret for hustandens størrelse

Når vi beregner, hvor rig du er, bruger vi en ækvivaleret indkomst¹1.

OECD (2013) "OECD note on equivalence scales"

. Indkomst efter ækvivalering er et mål for din husstands indkomst, som tager højde for forskelle i størrelse og sammensætning. Værktøjet bruges bl.a. til beregning af indikatorer for fattigdom og social eksklusion. Medlemmerne af en husstand tildeles forskellig vægte (i procenter), og den samlede husstandsindkomst udregnes derefter baseret på summen af vægtene for at give en repræsentativ indkomst. Ækvivaleringen kan gøres på lidt forskellige måder, og i disse beregninger bruger vi den OECD-modificerede skala.

Den første voksne i husstanden får en vægt på 1
Hver ekstra voksen får en vægt på 0,5
Hvert barn får en vægt på 0,3

Den totale hustandsindkomst deles derefter med summen af vægtene for at give en repræsentativ indkomst.

Indkomst efter skat

I Danmark kender de fleste bedre til deres indkomst før skat end efter skat. Tallene, vi baserer indkomstfordelingen på, svarer i praksis til at regne efter skat. Derfor estimerer vi din indkomst efter skat baseret på skattestyrelsens oplysninger¹1.

Indkomst efter skat = indkomst før skat − AM-bidrag (8%) − kommuneskat (25,1%) − bundskat (12,01%) − topskat (15% på indkomst over 611.800 kr.). Personfradrag er 51.600 kr., skatteloft er 52.07%.

. Vi beregner indkomsten efter skat med indkomsten opført som almindelig indkomst uden fradrag eller yderligere oplysninger. Vi modregner heller ikke skattefradraget, du får ved at give til os, når vi beregner, hvor rig du er, hvis du f.eks. donerer en procentdel af din indkomst.

Typisk vil dette give et estimat efter skat, der kun afviger få procent fra din reelle indkomst efter skat. For de fleste vil estimatet være lavere end det, du faktisk står tilbage med efter skat, da vi ikke medtager nogle fradrag.

Hvis du angiver flere voksne i husstanden, beregner vi indkomsten efter skat for hver af dem, og til sidst beregner vi en ækvivaleret indkomst baseret på den samlede husstandsindkomst efter skat.

Justering for købekraft og valuta

For at kunne sammenligne indkomster på tværs af lande justerer vi for forskelle i købekraft og valuta. Vi bruger en PPP-faktor (Purchasing Power Parity), som tager højde for forskelle i prisniveau mellem lande. Denne faktor opdateres løbende for at afspejle ændringer i valutakurser og prisniveauer.

Det underliggende estimat for indkomstfordelingen stammer fra Gapminder og er angivet i 2017-internationale dollars. Derfor bruger vi først Danmarks Statistiks prisomregner til at nedjustere fra dagens værdi til 2017-kroner, og derefter anvender vi Verdensbankens PPP-faktor til at konvertere fra 2017-kroner til 2017-internationale dollars.

Gapminder data

Indkomstfordelingen i verden er baseret på data fra Gapminder. De anerkender, at usikkerheden i deres data ofte er stor, og at de kun er beregnet til at vise det overordnede billede, ikke til præcise beregninger og sammenligninger. Nogle af de vigtigste usikkerheder bag dataen er:

Kvaliteten og tilgængeligheden af de oprindelige datakilder, som kan variere efter land, region, indikator og tidsperiode-
Metoderne og antagelserne, som Gapminder bruger til at udfylde hullerne i de oprindelige datakilder, hvilket kan introducere fejl eller skævheder.

Indkomstfordelingen er baseret på tre forskellige datapunkter for hvert land: Befolkning, BNP per indbygger og Gini-koefficienten, som beskriver, hvor store indkomstforskelle, der findes internt i landet.¹1.Ola Rosling (2018) "Income Mountains Dataset - Documentation" (Hentet: 11.4.2023).

Befolkningstallene er hentet fra FNs World Population Prospects 2022.¹1. United Nations, Department of Economic and Social Affairs (2022) "World Population Prospects 2022" (Hentet: 12.4.2023). Gapminder bruger data fra Verdensbanken for BNP per indbygger frem til 2019¹1.World Bank (2019) "World Development Indicators. GDP per capita, PPP (constant 2017 international $)" (Hentet: 12.4.2023)., og fremskrivinger frem til 2027 fra Den Internationale Pengefond (IMF).¹1.The International Monetary Fund (2022) "World Economic Outlook Database" Gini-koefficienten er hentet fra PovcalNet, som giver data i 2013¹1.Gapminder foundation (2019) "Gini — Data Documentation" (Hentet: 12.4.2023). og antager, at uligheden internt i hvert land er konstant hvert år. Tallene justeret for inflation til faste 2017 internationale dollar, og bruger data om forskelle i leveomkostninger mellem lande, også kaldet købekraftsparitet (PPP), fra 2017.¹1.Gapminder foundation (2022) "GDP per capita in constant PPP dollars" (Hentet: 12.4.2023).

Gapminder angiver også indkomst i indkomst pr. dag, som vi omregner til årsindkomst ved at gange med 365 dage per år.

Beregning af procentil

For at beregne din placering i den globale indkomstfordeling sammenligner vi din justerede daglige indkomst med fordelingen af indkomster på verdensplan. Vi bruger lineær interpolering mellem datapunkterne for at give et mere præcist estimat af din percentil.

Husk, at denne beregner er et værktøj, der giver et groft estimat af din relative velstand i en global kontekst. Den tager ikke højde for alle faktorer, der påvirker levestandarden – såsom formue, adgang til offentlige ydelser eller lokale leveomkostninger – ud over de justeringer, der er beskrevet ovenfor.

Din effekt.

Hvis du donerede 0 kroner om året til effektiv velgørenhed, kunne du gøre en markant positiv forskel for andre. Du kunne for eksempel bidrage med myggenet, A-vitamintilskud eller børnevacciner.

Opnå maksimalt fradrag via gavebrevet.

Hvis du ønsker at donere en procentdel af din indkomst og samtidig opnå maksimalt skattefradrag, kan gavebrevet være en meget fordelagtig løsning for dig. Med et gavebrev kan du få fradrag for donationer på op til 15% af din årlige indkomst før skat (efter AM-bidrag) ud over de 19.000 kr., du normalt får via dit personfradrag. Det kræver blot, at du udfylder formularen til højre, som kan downloades ved at følge linket nedenfor.

→ Læs mere om gavebrevet.

Ofte stillede spørgsmål om The🔸10% Pledge

Er The 🔸 10% Pledge juridisk bindende?

Hvorfor lige 10%?

Hvor ofte skal man donere?

Regner man ud fra brutto eller nettoløn?

Vi mener, at det bedste er at give en fast procentdel af sin bruttoløn. Det anbefaler vi af to primære grunde: For det første vokser donationen i takt med indkomsten, hvis man giver en fast andel – og i et progressivt skattesystem som det danske, betyder højere indkomst også højere skat. Samtidig har man typisk mindre behov for hver ekstra krone, jo højere indkomst, man har. For det andet får vi selv gavn af den skat, vi betaler – gennem offentlige velfærdstjenester og infrastruktur. Derfor giver det mening at inkludere skattebetaling som en del af det samlede billede, når vi overvejer, hvor stor en andel, vi vil give videre til andre.

Skal man donere til organisationerne som anbefales af Giv Effektivt?

Jeg er ikke klar til at afgive et løfte, men jeg vil gerne hjælpe til. Hvad gør jeg?

Hvorfor ser jeg en lille orange diamant før 🔸10%?

Disse danskere har taget procentløftet:

1 Andreas Mogensen.

Oktober 2010, 10%, nr. 52.

2 Malthe Rasmussen.

Maj 2011, 10%, nr. 127.

3 Joakim Vinter-Olesen.

Juni 2016, 10%, nr. 1831.

4 John Litborn.

June 2017, 10%, nr. 2856.

5 Mathias Kirk Bonde.

Juli 2018, 10%, nr. 3628.

6 Mathias Mortensen.

August 2019, 10%, nr. 4235.

7 Elliot Davies.

December 2020, 10%, nr. 4460.

8 Rasmus Ladegaard.

Marts 2020, 10%, nr. 4582.

9 Karsten Paulsen

Maj 2020, 10%, 4686.

10 Andri Soone.

September 2020, 10%, nr. 4977.

11 Jonas Lindeløv.

Marts 2021, 10%, nr. 5839.

12 August Jensen

December 2021, 10%, 6606.

13 Jens-Jørgen Kjærgaard

November 2021, 10%, nr. 6408.

14 Rasmus Foged

Januar 2022, 10%, nr. 6800.

15 Jens Brandt.

Juni 2022, 10%, nr. 7605.

16 Esben Kran.

January 2022, 10%, nr. 8150.

17 Thorbjørn W.

November 2022, 10%, nr. 8215.

18 Jens Mogensen.

Januar 2023, 10%, nr. 8315.

19 David Fjendbo.

April 2024, 10%, nr. 9071.

20 Jens Aslaug.

Juni 2024, 50%, nr. 9175.

21 Nils Gaukroger.

Oktober 2024, 10%, nr. 9430.

22 Sofie Meyer.

November 2024, 10%, nr. 9569.

23 Greg Matyasik.

December 2024, 10%, nr. 9602.

24 Johannes Rothe.

Johannes Rothe, April 2025, nr. 10.034.

25 Ulrik Johnsen.

November 2024, 10%, nr. 10.106.

26 Mathias W. B. T.

Oktober 2025, 10%, nr. 10.428.

27 Agnes Stenlund.

Oktober 2025, 10%, nr 10485.

28 Halfdan Falck.

Oktober 2025, 10%, nr. 10.487.