Denne artikel er skrevet af Ulrik Johnsen og blev oprindeligt udgivet på nyhedsmediet impactinsiders.dk.

I årtier har amerikanernes skattekroner stilfærdigt reddet millioner af liv gennem USA's udviklingsbistandsorganisation, USAID. Trump-administrationen har nu planer om at eliminere op til 90% af USAID, som i 2024 finansierede 20-25% af verdens samlede udviklingsbistand, svarende til ca. 445-551 milliarder kroner. Og det er ikke kun USA, der skærer bistandsmidler af statsbudgettet – det samme planlægger Frankrig, England og Holland.

Medmindre det enorme finansieringshul lukkes af andre bidragsydere, er det muligt, at årtiers fremgang i kampen mod sygdom, sult og fattigdom skubbes tilbage. Alt dette betyder, at bistandsmidler og velgørenhedsdonationer fra andre aktører er vigtigere end nogensinde. Samtidig rækker pengene længere – simpelthen fordi behovet for hjælp er vokset verden over.

For at bidrage optimalt, er det dog afgørende at prioritere omkostningseffektivt. Der kan nemlig være markante forskelle på, hvad velgørenheds- og bistandsmidler udretter. Jeg vender tilbage til, hvordan dette hænger sammen med nedskæringerne i USAID, men først er det vigtigt at forstå Trump-administratorens beslutning og dens konsekvenser.

USAIDs nedskæringer kan koste hundredtusindvis af menneskeliv

I et opsigtsvækkende notat, estimerer en højtstående USAID-embedsmand, Nicholas Enrich, at Trumps nedskæringer vil få enorme sundhedsmæssige- og økonomiske konsekvenser. Hvert år forventes:

• 17,9 millioner flere malariatilfælde, hvoraf 166.000 vil være dødelige.

• 28-32% flere tilfælde af tuberkulose.

• Hundredvis af millioner af nye polio-infektioner i det kommende årti, hvoraf 200.000 vil føre til lammelse.

• 775 millioner nye tilfælde af fugleinfluenza, op til 28.000 nye tilfælde af dødelige infektionssygdomme som Ebola og Marburg og 127.000 nye tilfælde af mpox-virus.

• 1 mio. børn uden behandling for akut underernæring og 2-3 millioner dødsfald blandt børn grundet manglende vaccinering.

Desværre er listen væsentlig længere end denne korte opsummering og som det implicit fremgår, har USAID i årtier været en hjørnesten i den globale kamp mod sult, sygdom og ekstrem fattigdom. Det er dog ikke sikkert, at de vil fortsætte med at være det fremover. 

Et valg baseret på farlige fejlfortolkninger

Hvorfor traf Trump-administrationen denne beslutning om at eliminere 83% af USAID? Ifølge præsidenten og hans effektivitetsrådgiver, Elon Musk, var bistanden spild af skatteydernes penge. I Musks egne ord var det ikke bare “et æble med en orm i”, men “en bold af orme”. 

Et af de eksempler, som både Trump og Musk gentagne gange har fremhævet som bevis på USAIDs "råddenskab" og ineffektivitet, er påstanden om, at de amerikanske skattekroner har finansieret $50 millioner i kondomer til Hamas. Hvis det var sandt, ville det uden tvivl være en skandale. Dog viser en simpel beregning, at det svarer til ca. 63.000 kondomer per Hamas-medlem – et absurd tal. 

Sandheden er, at der er tale om en alvorlig fejlfortolkning. Sandsynligvis har nogen i Trump-administrationen, i deres iver efter at finde kontroversielle bistandsprojekter, søgt på ordet "Gaza" i et budgetdokument og fejlagtigt antaget, at et præventionsprogram på $50 millioner var relateret til Gazastriben i Mellemøsten, når det i virkeligheden var Gaza-provinsen i Mozambique: Et område, hvor hver femte person lever med HIV og hver tiende pige føder sit første barn inden sin 15-års fødselsdag.

Selv hvis man medregner alle former for prævention leveret af USAID til Mozambique siden 2016, når man ikke engang op på halvdelen af beløbet. For at nærme sig $50 millioner, skal man inkludere samtlige præventionsmidler distribueret i hele Afrika på et år.

Påstanden er derfor ikke kun vildledende – den viser, hvordan et politisk narrativ om mangel på effektivitet kan forvride virkeligheden med alvorlige menneskelige konsekvenser til følge. 

Effektiv bistand og velgørenhed kræver evidens og ekspertise

Det er naturligt for enhver regering at ville sikre, at deres bistandsmidler bruges effektivt. Men som USAID-nedskæringerne er et eksempel på, styres dette ekspertområde alt for ofte af mavefornemmelser, personlige præferencer og politiske prioriteter frem for den mest robuste evidens. 

Den gode nyhed er dog, at der findes omfattende forskning, der kan dokumentere, hvordan bistands- og velgørenhedsmidler kan skabe størst effekt. Gennem videnskabelige metoder som lodtrækningsforsøg kan forskere måle effekten af udviklingstiltag i konkrete enheder som vundne sunde leveår og forebyggede dødsfald – og på den måde finde ud af, hvor midlerne udretter mest. 

Faktisk er resultaterne af denne type forskning slående. Flere studier peger på, at de mest effektive organisationer kan skabe op til 100 gange større effekt per doneret krone sammenlignet med gennemsnittet. Det betyder i praksis, at de samme økonomiske midler kan forbedre livskvalitet og forebygge dødsfald langt mere effektivt, når de allokeres omkostningseffektivt. 

Hvis målet er at optimere udviklingsbistanden, vil det være oplagt at gøre brug af denne forskning til at omfordele midlerne til de mest omkostningseffektive indsatser. Det har Trump-administrationen – sammen med andre europæiske lande – desværre ikke prioriteret.

Danskerne kan som de rigeste i verden gøre en historisk forskel 

Danmark er verdens niende rigeste land målt på BNP per indbygger, og en dansker med en gennemsnitlig månedsløn på ca. 48.500 kr. før skat er blandt verdens 2,1% rigeste. 

Både som stat og civilsamfund har vi en enestående mulighed for at bidrage til at minimere konsekvenserne af nedskæringerne, og gøre en større forskel gennem velgørenhed end sædvanligt. Fordi kritisk finansiering lige nu mangler til veldokumenterede, skalerbare og billige løsninger på alvorlige globale problemer, kan ethvert bidrag skabe større effekt. 

Som det fremgår af den korte opsummering af Enrichs citat ovenfor, ser verden bl.a. årligt frem mod ca. 18 millioner flere malariatilfælde og en million flere underernærede børn. Både malaria og underernæring er eksempler på problemer, der har veldokumenterede og exceptionelt omkostningseffektive løsninger: Et myggenet, der giver effektiv beskyttelse mod malaria koster 35 kr. at distribuere og 10 doser højkoncentrerede A-vitamintilskud til 70 kr., er nok til at dække A-vitamin behovet for en hel barndom og mindsker dødeligheden med 12%. 

Netop disse sundhedsindsatser vurderes at være blandt verdens mest effektive ifølge bistandseksperter og uafhængige evalueringer fra organisationer som Giving What We Can og GiveWell. Hvert år bruger de titusindvis af timer på at identificere de mest omkostningseffektive måder at redde liv på, samtidig med at de nøje følger udviklingen i de amerikanske nedskæringer for at vurdere, hvor behovet for finansiering er størst.

I Danmark findes også evidensbaserede velgørenhedsevaluatorer, som Giv Effektivt, der bl.a. benytter sig af forskning til at give anbefalinger om, hvor bistandsmidler og donationer kan gøre størst gavn. Og lige nu er det altså især nogle af de exceptionelt effektive sundhedsprogrammer, som tidligere har været delvist finansieret af amerikanske udviklingsmidler, hvor hver krone kan skabe maksimal effekt.

Ved at træffe velinformerede og evidensbaserede beslutninger – som civile såvel som statslige bidragsydere – kan vi prioritere de mest omkostningseffektive indsatser og sikre, at vores hjælp rækker længst. Og det er det mest retfærdige, vi kan gøre i en verden med begrænsede ressourcer – særligt i lyset af, at en fjerdedel af verdens samlede udviklingsbistand på kort tid er forsvundet.