Handelsbetingelser

Disse betingelser er gældende for alle kontingenter og donationer, der indbetales via giveffektivt.dk, vores bankkonti eller MobilePay.

Indsamler

Indsamlingen fortetages af foreningen: 


Giv Effektivt
Anhøj 28, 8700 Horsens.
CVR 42490903
info@giveffektivt.dk
giveffektivt.dk 

Betaling og sikkerhed

Der tilbydes betaling gennem betalingskort, MobilePay og bankoverførsel. Vi anvender QuickPay og MobilePay til at gennemføre betalinger for donationer oprettet på giveffektivt.dk siden september 2022, og ScanPay for donationer oprettet før denne dato. Data, som du sender i forbindelse med donation er krypterede, og det er kun QuickPay, MobilePay eller ScanPay, der kan læse dem. Ved oprettelse af medlemskab eller abonnement (se nedenfor) opbevares dine betalingsoplysninger udelukkende hos QuickPay, MobilePay eller ScanPay. Giv Effektivt trækker aldrig et større beløb end det, du har godkendt ved købet.


Alle priser på vores hjemmeside og i vores øvrige kommunikation er i danske kroner (DKK), med mindre andet eksplicit er angivet.

Fradrag

Fradrag opgøres for det år, hvor vi har uigenkaldeligt har modtaget donationen. Det er:

  • Bankoverførsler: når donationen er modtaget. Brug evt. straksoverførsel omkring nytår.

  • Kreditkort: ved capture.

  • MobilePay: når donationen ikke længere kan annulleres. Månedlige donationer kan annulleres flere dage efter oprettelsen.


Sidste års donationer indrapporteres sammen med CPR/CVR til SKAT inden 20. januar. Normalt sendes inden da en opgørelse via email, så donor kan verificere beløbet, men Giv Effektivt er ikke forpligtet til dette.

Kvittering

Efter du har doneret, vil der blive fremsendt en kvittering på den anførte e-mailadresse. Ved almindelige donationer anvender vi ikke din e-mailadresse til anden kommunikation, medmindre der aktivt er givet accept hertil.

Månedlige donationer (abonnement)

Månedlige donationer kan oprettes i forbindelse med normale donationer.


Donationen trækkes månedligt på månedsdagen for abonnementets oprettelse eller den seneste bankdag før månedsdagen. Beløbsstørrelsen og valget af velgørende formål vil være identisk med den donation, som abonnementet blev oprettet med.


Abonnementet kan opsiges eller ændres ved at skrive til donation@giveffektivt.dk. Oplys i e-mailen, hvilken e-mailadresse abonnementet er oprettet med. Opsigelsen eller ændringen skal modtages senest 5 dage før en månedlig donation, for at denne donation stoppes eller ændres.

Øremærkning

Når du donerer til Giv Effektivt, kan der være mulighed for at øremærke din donation til et bestemt formål. Denne øremærkning skal ses som et ønske fra din side, som vi så vidt muligt følger, men ikke er forpligtet til at følge. Skulle der opstå situationer, hvor vi ikke bruger pengene i overensstemmelse med dit ønske, sender vi dig en email. Din donation bruges altid overensstemmelse med formålsparagraffen i vores vedtægter, dvs. til humanitære indsatser med høj omkostningseffektivitet.

Medlemskab

Du kan tegne et medlemskab og se gældende kontingentsats på giveffektivt.dk/medlemskab/.


Medlemskabet er et fast årligt beløb og tegnes for et år ad gangen ved at indbetale det anførte beløb på hjemmesiden. Ved køb af medlemskab godkender du, at Giv Effektivt må trække det aftalte beløb på dit betalingskort en gang for hver betalingsperiode (12 måneder), så længe medlemskabet løber.


I forhold til kontingentet er Giv Effektivt alene berettiget til at gennemføre betalingstransaktioner på abonnementsbeløbet for den kommende medlemskabsperiode. Efter hver enkelt gennemført betalingstransaktion fremsendes kvittering til den e-mailadresse, der er oplyst ved opstart/køb af medlemskabet.


Kontingentet er oplyst ved aftalens indgåelse og kan fra Giv Effektivt ændres på foreningens årlige generalforsamling. Varsel om ændret kontingent fremsendes til den e-mailadresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.


Indgåede medlemskabsaftaler er gældende, indtil den opsiges af medlemmet eller Giv Effektivt. Et medlemskab kan blive opsagt af Giv Effektivt, hvis medlemmet overtræder foreningens vedtægter, modarbejder foreningens formål, ikke betaler kontingent, skader foreningens omdømme og/eller udviser dårlig opførsel. Proceduren for udelukkelse af medlemmer er beskrevet i foreningens vedtægter §9.  Medlemmet kan til enhver tid opsige sit medlemskab med varsel til udgangen af den nuværende medlemskabsperiode. Hvis medlemmet fx har oprettet sit medlemskab den 15. maj 2022 og opsiger medlemskabet den 22. oktober 2022, ophører medlemskabet således efter den 14. maj 2023.


En opsigelse kan ske via henvendelse til Giv Effektivt. Medlemmet modtager en kvittering for gennemførelsen af opsigelsen fra Giv Effektivt. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, påhviler det medlemmet at bevise, at vedkommende har opsagt medlemskabet.

Brug af cookies

giveffektivt.dk gør brug af cookies. Cookies bruges bl.a. under flowet, når du donerer. Tredjeparts-hjemmesiden, hvor købet foretages, anvender cookies til at videresende oplysninger om købets gennemførsel til Giv Effektivt.

Behandling af data

Alle oplysninger indtastes på en krypteret side. De persondata, som du oplyser til Giv Effektivt igennem vores hjemmeside behandles fortroligt og i henhold til Persondataloven. (Bemærk, at det som almindelig donor også er muligt at donere uden at indtaste personhenførbar information.) Giv Effektivt videregiver ikke dine oplysninger til en tredjepart, uden at du tydeligt er informeret om det, der hvor du indsender informationen, i disse Handelsbetingelser eller i vores privatlivspolitik.


Indtastede oplysninger i forbindelse med din almindelige donation gemmes i mindst 1 år efter regnskabsperiodens udløb i forbindelse med foreningens regnskab. I forbindelse med forpligtelsesaftaler, gemmes oplysningerne i mindst 1 år efter aftalens ophør.


Du har ret til at ønske dine data slettet. Du har også ret til at gøre indsigelser mod behandlingen af dine personoplysninger og få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig. Henvendelse herom skal ske skriftligt til info@giveffektivt.dk.

Ansvar

Giv Effektivt tager forbehold for tryk- og skrivefejl og andre fejlagtige oplysninger på hjemmesiden.


Giv Effektivt kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for indirekte tab i form af mistet indtægt, mistet besparelse eller lignende, i forbindelse med brugen af giveffektivt.dk.

Estimater og usikkerhed

Giv Effektivt rapporterer en række numeriske værdier, som er behæftet med usikkerhed. Vi kan kun drages til ansvar for, om størrelsesordenen er korrekt - ikke de specifikke værdier. Vi bestræber os dog på at anbefale velgørende tiltag, hvor usikkerheden er lav.


Dette gælder særligt fremadskuende estimater af effektstørrelser (fx antal liv reddet eller antal myggenet distribueret), omkostninger (fx pris per myggenet, alt inkl.) og omkostningseffektivitet (rangering af organisationer).

Fortrydelsesret

Giv Effektivt er en almenvelgørende forening og er derfor ikke omfattet af Forbrugeraftaleloven. Der er ingen fortrydelsesret på donationer til velgørende formål.


Giv Effektivt forhandler ikke fysiske varer og giver ikke modydelser ved donationer.

Ændringer

Giv Effektivt kan ændre handelsbetingelserne ensidigt. Alle personer, der har løbende betalinger (fx medlemmer, løbende donationer og forpligtelseserklærings-aftaler) og som i den forbindelse berøres af ændringer i handelsbetingelserne, orienteres herom via den e-mailadresse, de har oplyst ved oprettelsen af aftalen.

Klagemuligheder

Hvis du vil klage over din donation, opfordrer vi til, at du først kontakter Giv Effektivt, så vi kan lære af vores fejl og evt. udbedre dem. Du har ret til at indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, forbrug.dk.